Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kent Nielsen i spidsen for et nyt træner-træf i Grenaa

Endnu en trænerkapacitet kommer til Grenaa for at lære fra sig, når Dansk Træner Union indbyder til et nyt træner-tæf på Grenaa Stadion. Det sker mandag 26. maj om aftenen, og denne gang er det træneren for AC Horsens Superliga-hold, den tidligere Europamester Kent Nielsen (EM i Sverige i 1992), der skal undervise.


Den tidligere GIF-træner, Kent Nielsen, der nu er træner for AC Horsens i Superligaen, skal stå i spidsen for endnu et træner-træf på Grenaa Stadion. (arkiv-foto)
Af Mogens Q. Sloth

Efter succesen med AGF's Superliga-træner, Ove Pedersen, som instruktør tirsdag 4. marts, hvor godt 90 fodboldtrænere fra hele Jylland valfartede til Grenaa Stadion for at få nye impulser til trænergerningen, har Dansk Træner Union fået mange positive tilbagemeldinger.
Ved træner-træffet mandag 26. maj i Grenaa bliver temaet træning af spillesystemet 4-4-2, og Kent Nielsen vil med brug af spillerne fra Grenaa IF's Danmarksseriehold instruere forskellige spiløvelser til uddannelse i dette system. Bagefter samles man i stadionbygningen, hvor Kent Nielsen vil fortælle mere om systemet og svare på spørgsmål fra senior- og ungdomstrænerne.

Har været træner i Grenaa IF Fodbold

Den 46-årige Kent Nielsen vender dermed »hjem« til det stadion, hvor han begyndte sin trænerkarriere. Han var lærer på Hessel Gods Fodboldkostskole samtidig med, at han var træner i Grenaa IF fra 1997 til 2002 og fik succes med flere oprykninger. I 2002 blev Kent Nielsen træner i AC Horsens, som han i 2005 førte op i Superligaen, og i 2006 udnævntes han til »Årets træner«.
Kent Nielsen og AC Horsens har som bekendt »kapret« en af Grenaa IF's bedste spillere, den 19-årige back, Marc Maze, der fra juli i år har skrevet kontrakt med »Den gule fare«. En anden Horsens-spiller, Janus Drachmann, har også en fortid i GIF-trøjen via et ophold på Hessel Gods. Janus Drachmann var endda i startopstillingen, da Horsens for nylig tabte med 0-1 til FCK i Parken i København.
I sin aktive karriere spillede Kent Nielsen for Brønshøj, Brøndby, Aston Villa i England og AGF. Han nåede 54 A-landskampe med Europa-mesterskabet i 1992 som højdepunktet.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam