Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

GIF Fodbolds DS-herrer: Tilfredshed med spillet – men mÃ¥lene mangler

Der mangler en målscorer-type på Grenaa IF's Danmarksseriehold. Det kan mærkes, at topscorer Martin Andersen i vinterpausen har forladt klubben til fordel for Stenvad Boldklub.

Det så man endnu engang i træningskampen en lun februar-aften på Grenaa Stadion, hvor GIF's Danmarksseriehold måtte nøjes med 1-1 mod Vivild IF's Kvalifikationsrækkehold trods stor overvægt i spil og chancer. GIF dominerede - især i 1. halvleg, men spillet foran mål var for ineffektivt. Der blev nipset for meget. Kort før pausen kom GIF foran 1-0 ved hjemvendte Anders Kaagh, der scorede på hovedstød efter et frispark. Anders Kaagh er kommet tilbage til GIF efter tidligere at have været kontraktspiller i AGF, Viborg og i Norge, og han bliver et spændende bekendtskab.
2. halvleg var mere jævnbyrdig. Her lykkedes det arvefjenden Vivild efter 25 minutter at få udlignet til 1-1 ved Martin Fiehn. Fra højre side scorede han direkte på frispark, hvor både forsvaret og den unge målmand, Martin Tetens, blev fikseret. Martin Tetens afløste i pausen Jesper Kroer. Kort før slutfløjtet følte Vivild sig snydt for et straffespark, mens GIF blev ved med at brænde chancer.
GIF's cheftræner, Brian Engelund, var tilfreds med spillet, men ikke med resultatet. Efter kampen sagde han:
– Vi spiller en næsten fejlfri 1. halvleg, hvor vi bør score flere mÃ¥l pÃ¥ en række chancer. 2. halvleg bærer præg af, at jeg skifter en del ud, sÃ¥ der bliver mere uro pÃ¥ holdet, og jeg er træt af den mÃ¥de, de scorer pÃ¥. Det frispark mÃ¥ aldrig fÃ¥ lov at passere, men det viser bare, at vi skal være fuldt koncentreret alle 90 minutter, siger GIF-træneren.
Bortset fra dette kiks kunne Engelund dog glæde sig over en udbytterig træningskamp, hvor han fik et godt indtryk af, hvordan holdet står rustet inden turneringsstarten om en måneds tid.
Kampen mod Vivild mindede en del om en tidligere træningskamp mod Aunings Jyllandsseriehold, der også endte 1-1 efter, at GIF havde ført 1-0. Rykker Vivild op fra Kvalifikationsrækken og Auning op fra Jyllandsserien, kan begge klubber til efteråret blive modstandere for GIF i Danmarksserien, hvis GIF sikrer sin forbliven her.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam