Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Det går helt efter planen på Ring Djursland

Forberedelserne til sæsonens sidste løb på Ring Djursland er i fuld gang, og der er her tale om forberedelser lidt udover det sædvanlige, da der skal laves et helt nyt baneforløb.

Når banen den 25. august slår portene op til lørdagens program, er det den velkendte og meget udfordrende asfalt bane der skal køres på.
Dagen er sat af til to klasser, Danish Endurance Championship samt 1600 Challenge. Førstnævnte klasse skal ud i en fri træning, en tidtagning samt et 4-timers løb, mens 1600 Challenge kørerne skal køre en fri træning, en tidtagning samt to heat.
Søndag den 26. august står fuldstændig i Rally Cross'ens tegn, og det er i denne forbindelse at de store forberedelser nu er i gang.
De sidste 26 sæsoner har der ikke været kørt Rally Cross på Ring Djursland, så man er nu i gang med de sidste detaljer omkring planlægningen af den nye Rally Cross bane, så entreprenøren kan gå i gang med gravearbejde og fundering i uge 30, og i uge 31 kommer NCC for at lave det nødvendige asfaltarbejde for at banen kan være raceklar.
Ring Djurslands faste løbsleder Bent Tilsted Rasmussen ser frem til en spændende løbsweekend:
"Vi ved at der er fuldt tegnet til løbet i Danish Endurance Championship, og sammen med 1600 Challenge bilerne giver det et fuldt program om lørdagen, men vi håber at vi kan slutte så tidligt, at også Rally Cross kørerne kan nå en kort test af banen lørdag eftermiddag - hvilket nok skal blive spændende, da banen ser ud til at blive meget hurtig" - udtaler Bent Tilsted Rasmussen - "interessen for søndagens Rally Cross løb er meget stor, ikke kun blandt klassens faste kørere. Flere af de kørere der har være mere eller mindre inaktive her på det sidste, taler nu om at tage raceren ud af 'hønsehuset' igen, for køre på Ring Djursland det skal de da! Ligeledes er interessen stor blandt Rally Cross kørerne i både Norge og Tyskland, og vi forventer mindst 10 kørere fra hvert af disse lande, og det selv om løbet 'kun' tæller til Danmarks Mesterskabet."

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam