Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa Marathon 2006 startede med regnvejr – men sluttede i flot solskin

Folkene bag Grenaa Marathon 2006 - Junior Chamber Djursland og Grenaa Motionsløbeklub - startede lørdag den 19. august kl. 06.00 i silende regn, men med store forventninger til en opklaring. Og de blev ikke skuffede. Opklaringen dukkede op lige efter børneløbet var sat i gang, mens både halv- og helmarathon og 10 km. blev sendt afsted i pænt silende regnvejr.


Eftertilmeldingen var enorm, hvilket resulterede i en ca. 10% fremgang i løberantal. Halvmarathonen specielt gik meget frem i forhold til sidste år. Grenaa Marathon 2006 havde 372 tilmeldte løbere - heraf 97 kvinder. Fordeling af løbere var som følger: 10 km. havde 62 startende, halv-marathon 166, helmarathon 71 og børneløbet 73.
Inden løbet blev skudt i gang præcis kl. 9.35 var der fælles opvarmning under kyndig ledelse fra Bekker Dans, der på trods af silende regn fik løberne i gang med både grin og bevægelse.
Løbet blev startet med en tale ved den kommende borgmester i Norddjurs Kommune, Torben Jensen, som fik sendt løberne afsted med nogle velvalgte ord om den smukke kommune, de nu skulle ud og løbe en pænt lang tur i. Mange tilskuere var - på trods af vejrliget - mødt op til starten på det tredje marathon-løb i byens historie. Børneløbet blev skudt i gang kl. 10.00. Til alle 73 børn var der medaljer og diplomer, men ingen vinder. Man kan omvendt også sige, at der var 73 vindere! Karina Palmquist vandt helmarathon for kvinder i tiden 3 timer 38 min. og 21 sek. Den mandlige vinder på distancen blev Preben Mølgaard, Buderup Løbeklub, i tiden 2.57.10. Halvmarathon kvinder blev vundet af lokale Sidsel Hedager Rasmussen i 1.23.00, mens hurtigste mand på de 21 km. var Claus Hansen fra Djurslands Bank i tiden 1.15.10. 10 km. for kvinder blev vundet af Mette Abildgaard, Grenaa, i tiden 43.14. Hurtigste mand på den 10. km var Jens-Otto Svenningsen i tiden 38.24.
– Kl. 10.08 havde vi vinderen af mændenes 10 km i mÃ¥l, og herefter fulgte løbere hele dagen frem til kl. 13.30. Mange tilskuerne, et levende forretningsliv og høj sol gav mange, mange mennesker pÃ¥ Torvet i Grenaa til hoppeborg, øl og pølser - og med glade løbere, der dagen igennem tilkendegav tilfredshed med løbets afvikling, sÃ¥ kunne vi ikke ønske os en bedre dag. Kl. ca. 15.20 havde vi den sidste helmarathon- løber i mÃ¥l, fortæller Lene Skovsgaard Sørensen fra JCI Djursland. Det hele sluttede med en stor hjælperfest i Kulturhuset Pavillonen om aftenen.
Omkring 60 mennesker havde valgt at bruge en hel lørdag på at skabe Grenaa Marathon 2006.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam