Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Der puttes hvad, i vores mad ? - se livestream foredrag fra Aarhus Universitet på gymnasierne i Grenaa og Rønde tirsdag d. 24/10 kl. 19-21

Forarbejdede fødevarer tilsættes ofte fosfor, og B-vitamin tilsætning overvejes. Og vi kan vel ikke få for meget af disse livsnødvendige stoffer ? - Jo, siger den nyeste forskning. Det kan måske slå vores krop ud af balance eller fremme vækst af kræftknuder. Hør foredragene ved lektor i molekylær cellebiologi Pia Møller Martensen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet og lektor i molekylær cellebiologi Lene Pedersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet. - Der er fri entré til at overvære foredragene via livestream på Grenaa Gymnasium og på Rønde Gymnasium.


Der puttes hvad, i vores mad.
I dag er mange af de fødevarer, vi køber, forarbejdet, og de indeholder ofte flere forskellige tilsætningsstoffer. Det ligger os nært at holde øje med de tilsætningsstoffer, som ikke er naturlige for kroppen, men hvad mange ikke ved er, at der tilsættes mineraler og vitaminer til en del gængse fødevarer - mineraler og vitaminer som allerede findes i tilstrækkelige mængder i en afbalanceret kost. Det er en udbredt opfattelse, at man "ikke kan få for mange mineraler og vitaminer", og at det derfor er harmløst at tilsætte disse til fødevarerne. I foredraget dykker vi ned i to eksempler, hvor forskningsresultater vækker bekymring mht. forarbejdede fødevarer: tilsætningen af fosfor og berigelsen med B-vitaminet folat.

Fosfor er billigt at producere og meget anvendt som tilsætningsstof i forarbejdede føde- og drikkevarer. Det gør dem "appetitlige" ved fx at påvirke struktur, saftighed, smag og farver. Fosfor som tilsætningsstof er let tilgængelig for kroppen, og nyere forskning tyder på, at mennesker i lande med vestlig livsstil risikerer at indtage fosfor i mængder, som rent faktisk forstyrrer kroppens fosfat-balance, og derved har en skadelig effekt.

Du vil også høre om de problemer, det kan give at berige fødevarer med B-vitaminet folat. Det er kendt, at mangel på folat under graviditet kan medføre rygmarvsbrok hos fostre, og at dette kan afhjælpes ved, at kvinder spiser vitaminpiller med folat (folinsyre) før graviditeten. Denne risiko for rygmarvsbrok har medført, at man i mange lande, fx USA, har indført krav om, at visse fødevarer skal beriges med folinsyre - en lov som interesseorganisationer også forsøger at indføre i Europa. Der er dog bekymring for, at et forhøjet indtag af folinsyre kan bidrage til øget vækst af små kræftknuder.

Hør om de nyeste forskningsresultater - herunder hvordan forskere bruger musemodeller i et forsøg på at klarlægge effekterne af fosfat-ubalance og folinsyreberiget kost.

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.

Du kan se foredraget både hér:
Grenaa gymnasium
N. P. Josiassensvej 21
8500 Grenaa
Tlf: 87584050
Fax: 87584060
www.grenaa-gym.dk


Og hér:
Rønde Gymnasium
Kr. Herskindsvej 6
8410 Rønde
Tlf: 86371977
www.roende-gym.dk

Kilde: Aarhus Universitet.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam