Fernisering på udstilling med kunstfotografi på Egegård i Rønde fredag d. 28/10 kl. 17-19
Kunstfotografen Jens H. Petersen udstiller kunstfotografi i Egegård i Rønde fra d. 28/10 til til d. 9/1 2017, med fernisering d. 28/10 kl. 17. Alle er velkomne. Det er fotografiet som kunstværk når det er bedst. Jens H. Petersen er en alsidig og kreativ fotograf. Med en baggrund som biolog har Jens en spændende tilgang til en underverden af skjult liv, som han flittig bruger som fotografisk motiv. I en unik kollageform bliver fotografierne de rene kunstværker.
Gabet.
|
Ved udstillingen i Egegård vises bl.a. Billedserien De glemte, der er et kik tilbage til en tid, hvor dansk natur og kultur var forbundet i et spirituelt fællesskab. Stumper af fællesskabet findes i landskaber, oldtidsminder og især i kalkmalerier, som udover kristne referencer indeholder talrige levn af folketro. Kalken viser i rigt mål drager, enhjørninge, havfruer, trolde, skræmmemasker og anden fantasi. Desuden talrige dyr, både husdyr og vilde fugle med en særlig forkærlighed for høns og husskader. Ved på kollageform at blande disse elementer bibeholder billederne en autencitet fra fotografiets særlige kendetegn samtidig med at tidsrejsen bliver mulig. Måske der herigennem kan skimtes lidt inspiration til en mulig genbeånding af naturen, en beånding, der kunne tjene som modvægt til vor tids nyttefilosofi, fortæller Jens H. Petersen.
Udstillingen er etableret i samarbejde mellem Rønde Kunstforening og Bregnet Sogns Kunstudvalg.
Det er hér dét sker:
Egegården
Birkevej 39
8410 Rønde
Tlf: 86371458
www.thorsager-bregnet.dk
Kilde: Rønde Kunstforening og Bregnet Sogns Kunstudvalg.
Bjarke.