Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Anne Dorte Michelsen og Billy Cross giver koncert i Pavillonen i Grenaa lørdag d. 21/11 kl. 20

Anne Dorte Michelsen og Billy Cross sammen igen efter 25 år. En ring er sluttet når Anne Dorte Michelsen og Billy Cross her i efteråret tager sammen på turné til de danske koncertscener. Med sig har de et tæt, sammenspillet band bestående af nogle af Skandinaviens mest rutinerede og originale musikere, en lang række af Anne Dortes største hits samt et udpluk af sangene fra hendes helt nye album En Anden Lykke.


Billy Cross og Anne Dorte Michelsen med flere.
Sidst Anne Dorte Michelsen og Billy Cross stod på samme scene var i slutningen af 80erne, hvor Cross særlige fornemmelse for Michelsens sangskrivning resulterede i en række turnéer og soloalbums. Debuten, Mellem dig og mig, blev en klassiker med sange som Jeg har lagt mine våben og Magneter. Og efterfølgeren Næste Dans ramte med sin insisterende lavmælthed publikum rent - også i Japan hvor den gav Michelsen et overraskende gennembrud. Også uopslidelige sange som En lykkelig familie og Før eller siden daterer sig til tiden for Cross og Michelsens lykkelige samarbejde.

Hver for sig har Anne Dorte Michelsen og Billy Cross siden formået den sjældne kunst at forny sig og samtidig fastholde et stort og trofast publikum i forskellige musikalske sammenhænge. Senest blev Michelsens position som en af sin generations vigtigste, danske sangskrivere cementeret i tv-programmet Toppen af Poppen, hvor unge og ældre kolleger havde glæde af at fortolke sange fra hendes store katalog af iørefaldende pophits og rørende ballader.

Nu 25 år siden sidst tager de to en tur til. Både i studiet og på landevejen. Og kombinationen af Anne Dorte Michelsens tæft for melodier og evne til at ramme vores følelser skarpt og rent i sine tekster og Billy Cross smagfulde guitarspil og producer-overblik kan noget helt særligt. Det har hele Danmark fået at høre, hver hvor albummet En Anden Lykke udkom i september.

Og her i det sene efterår genskabes den gode stemning fra studiet, når musikerholdet igen er samlet for at spille alle de gode gamle sange sammen med de bedste af de nye helt og aldeles live med Anne Dorte Michelsen og Billy Cross, Per Christian Frost, Dan Hemmer og Rasmus Kiehlberg.

Entré:
235 kr. - men på aftenen 260 kr.

Det er hér dét sker:
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf: 86321633
Fax: 86321354
www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam