Se det skønne Djursland på vandringer, fra lørdag d. 20/6 til fredag d. 26/6
Tag med på vandreture til nogle af de mange spændende natur- og kulturseværdigheder på Djursland. Turenes længde vil variere fra 8 til 15 km på dagsture. Turene kan ikke afkortes, så kurset er ikke egnet for gangbesværede. Du kan opleve Katholm Gods ved Grenaa.
Se det skønne Djursland på vandring.
|
Der er følgende ture:
Fra Glatved Strand til Katholm Gods:
Fra godset følger man stranden mod Grenaa, hvor der er mulighed for at opleve lidt af havnen og byen.
Fra Hyllested Bjerge til fuglearealerne ved Stubbe Sø:
Fra Hyllested Kirke vandrer man igennem Hyllested Bjerge, videre til Gravlev og med en afstikker til Fugleværnsfondens areal ved Stubbe Sø, forbi Ree Park til Havmølle Å. De senere år har der været havørne i området.
Gennem herregårdslandskab ved Mejlgård:
Fra Skippershoved Skovkirkegård går turen til det fint restaurerede Mejlgård Slot. Gennem parken går vi nordpå til køkkenmøddingen i Nederskov videre til Kattegatkysten ved Bønnerup.
Mols Bjerge:
Fra Fuglsø går turen med udsigt over Bogens og Ebeltoft Vig til Strandkær Besøgscenter og ad Den Italienske Sti til Femmøller, herfra til Agri Baunehøj, der er det højeste punkt i Mols Bjerge.
Barkær - Korup Sø:
Fra Tåstrup Plantage med en flot stendysse går vi over den afvandede Korup Sø til Rostved og op ad morænebakken til Rønde.
Overvær foredrag ved TV-vært Søren Ryge-Petersen om mennesker, han har mødt, og om et langt liv med TV.
Globetrotter Dieter Betz taler om "Himmel-Ballade - Bekendelser fra en vovehals".
Der er fortælleaften, morgentur i Kaløskovene, sangaften, Skt. Hans aften ved Kalø og festaften.
Turene organiseres herfra:
Rønde Højskole og Efterskole
Skolevej 2
8410 Rønde
Tlf: 86371955
www.rhe.dk
Kilde: Rønde Højskole og Efterskole.
Bjarke.