Grundlovsmøde i Knebel Præstegårdshave fredag d. 5/6 kl. 14-15
Borgerforeningen og Knebel-Rolsø Menighedsråd inviterer sædvanen tro til grundlovsfest i Knebel præstegårdshave 5. juni. Den tidligere indenrigsminister og Aarhus borgmester Thorkild Simonsen, still going strong i en alder af 89 år, holder grundlovstale i Knebel Præstegårdshave.
Thorkild Simonsen.
|
Afdøde Svend Auken gav Thorkild Simonsen tilnavnet "Thorkild Tusindben", fordi den forhenværende Aarhus borgmester involverede sig i mangt og meget og altid var parat med en kommentar på alle tider af døgnet, hvis en skriverkarl stod og manglede en kommentar.
Thorkild Simonsen var medlem af Århus Byråd for Socialdemokraterne 1966-1997. I den periode var han rådmand fra 1. april 1971 til 31. december 1981 og borgmester fra 1. januar 1982 til 1997. Han blev udpeget som indenrigsminister i regeringen Poul Nyrup Rasmussen 20. oktober 1997 og fortsatte til 23. februar 2000.
Han blev i de unge Ã¥r udlært maler, før han begyndte at læse til lærer og virke i denne gerning. Han var skoleinspektør, da lokalpolitik blev hans livsvej i starten af 1970´erne.
Det er hér dét sker:
Knebel Kirke
Knebel Bygade 72
8420 Knebel
Tlf: 86351058
www.knebelsogn.dk
Kilde: Knebel Kirke.
Bjarke.