Vi Spiser Sammen på Restaurant Vigen & Cafe Sommerdrømme torsdag d. 28/5 kl. 12
Dette er et tilbud til dig der vil opleve historisk vingesus ved et spise-sammen arrangement hvor alle kan deltage. I 1861 besøgte Kong Frederik VII og Grevinde Danner stedet ! - Annette og Tommy Sørensen overtog Restaurant Vigen 1. maj 1988 og kalder den i dag Vigen & Cafe Sommerdrømme. I 1800-tallet blev Adelgade 5 kaldt "Borgmestergården" og mangen en byfoged, (Borgmester) har gennem tiden boet her. Men også Kong Frederik VII og Grevinde Danner var i 1861 indkvarteret her.
Vigen & Cafe Sommerdrømme i Ebeltoft.
|
Annette og Tommy tilbyder os en frokosttallerken med: - Rørt laks med mango og æble, - Parmaskinke med oliventapenade, - Tomattærte med pesto. - Lun marineret kalkun, og brieost. Dertil hjemmebagt rugbrød og flutes.
Arrangementet er endnu et tiltag fra turistforeningen for Ebeltoft og Mols, og er for alle, -turister såvel som lokale. Under spisningen vil der blive udtrukket en lille gevinst eller to, som et minde fra Ebeltoft.
Mød blot op med godt humør og få et par hyggelige timer i selskab med dem du kender, og måske i særlig grad dem du ikke kender.
Det koster 125 kr. plus drikkevarer som betales hos værten. Du tilmelder dig på Turistbureauet tlf. 86341400 eller til
jorgen@ebeltoftturistforening.dk senest tirsdag d. 26. maj. Er du kommet for sent med tilmelding, så tag alligevel kontakt og forhør dig om dine muligheder for at deltage.
Arrangør:
Turistforeningen for Ebeltoft og Mols
Bøgebjerge 1 st. lej. 2
8400 Ebeltoft
Tlf: 86342327
www.ebeltoftturistforening.dk
Entré: 125 kr.
Det er hér dét sker:
Vigen Restaurant
Adelgade 5
8400 Ebeltoft
Tlf: 86341433
Kilde: Turistforeningen for Ebeltoft og Mols.
Bjarke.