Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

L.I.G.A. giver koncert i Pavillonen i Grenaa torsdag d. 19/3 kl. 20

L.I.G.A. er på alles læber og hitter alle vegne. LIVE, i radioen, på youtube, sociale medier med mere. Mange af deres koncerter har været helt udsolgt med en stemning på kogepunktet og med til pavillonen medbringer de det fede band i stor opsætning - og en feststemning der er helt fantastisk.
L.I.G.A. er det nye, friske pust. Eller vindstød, rettere. Urban/popgruppen L.I.G.A. laver sange med oprigtige tekster og en energi, som vækker selv den sløveste fra sit vinterhi.



L.I.G.A.
L.I.G.A.´s første single Skylder dig ik' noget, som er ude nu, er et stærkt og energisk popnummer med et snert af Motown og hiphop. En syngende lussing i smittende tempo! "Sangen handler om en ekskæreste, som har trÃ¥dt pÃ¥ dig", fortæller trioen. En følelse de fleste nok kender, men Skylder dig ik´ noget er ikke en trist sang om ulykkelig kærlighed. Det er en sang, der fÃ¥r danseskoene ud af skabet og livet til at gÃ¥ videre. Selv med et knust hjerte.

L.I.G.A. er en trio med tre meget forskellige musikere. Sangeren Nicky Russell med de australske aner og rødder i den amagerkanske muld, skriver teksterne og musikken til bandet. Det gør han sammen med Feras Agwa, som kommer fra Roskilde og er en god blanding af egypter og syrier.Bag gryderne er bandets kvindelige medlem, Ihan Haydar. Den hårdtslående trommeslager med det smittende smil er fra Næstved tilsat Irak. Hun har tidligere slået sine folder i Melodi Grand Prix-vinderen Soluna Samays band.

De er alle i starten af 20´erne og klar til at fÃ¥ folk pÃ¥ dansegulvet.

De tre unge talenter mødte faktisk hinanden ved en tilfældighed. Nicky Russell og Feras Agwa havde hver for sig skrevet en masse musik, som de havde smidt op på Youtube. De opdagede hinanden og begyndte at dele filer med musik og arbejdede videre på hinandens musik. De havde aldrig mødt hinanden, men havde helt klart et godt musikalsk venskab. Da de sendte deres ting til den danske producer og sangerskriver Chief 1, kom der skub i tingene og de var nødt til at tage i studiet sammen. "Det var lidt specielt at mødes første gang, men hvorfor skulle vi ikke kunne lide hinanden, når vi havde så meget til fælles i musikken", siger Feras Agwa og griner.

Tilfældigvis var Ihan i studiet, da drengene satte sig sammen og de faldt for den charmerende trommeslager, som smed et par ideer på bordet i studiet.

Chief 1 synes godt om det de lavede og har efterfølgende hjulpet dem med at skrive musikken og få projektet i gang. Han skubber trioens musik i den helt rigtige retning og "Vi kunne ikke drømme om et bedre team", siger de tre unge talenter.

Forventningerne til L.I.G.A. er store og trioen arbejder hårdt for at få vredet god musik ud af ærmet. "Det er vigtigt, at man kan relatere til vores tekster og musik. Ordene skal komme fra hjertet og ikke et samlebånd hos en tekstforfatter, siger Nicky Russell. Det er så frit og ægte at være i. Vi er bare os selv og vi tror og håber på, at vi kommer til at gøre os gældende på den danske musikscene. Det gør os stolte at være godt på vej.

Entré:
175 kr. i forsalg og 200 kr. ved indgangen.

Det er hér dét sker:
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf: 86321633
Fax: 86321354
www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam