Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Deltag i DGI Oplevelsesløb i Nationalpark Mols Bjerge søndag d. 31/8 kl. 11

Løb med på en kuperet løberute med både udsigt og indsigt. Løbet kombinerer sightseeing og naturoplevelser og sætter dine sanser i spil. Du vil løbe på blandet terræn og følges med uddannede løbeguider, der fortæller om natur, kultur og historie undervejs. DGI Oplevelsesløb er en løbsserie på fem unikke løb i nationalparker og naturskønne områder. Løb med og få en ny og spændende løbeoplevelse - hvor natur, kultur og motion mødes.


Der fortælles undervejs.
Løbene er kendetegnet ved et enkelt set up, dvs. uden tidstagning, T-shirt og goodiebag, men til gengæld tilføjet en ny dimension; en videns- og oplevelsesdimension.

Idéen er at kombinere løb med fortællingér inden for natur, kultur og historie. At fremhæve det der gør det enkelte område specielt og attraktivt og skabe en spændende og sanselig løbeoplevelse.

Alle løb er små løb på maksimum 100 deltagere, som inddeles i mindre grupper, der ledsaget af en løbeguide begiver sig ud i varieret terræn. Mols Bjerge er den nationalpark i Danmark, hvor der er den største mangfoldighed. Her findes et storslået og varieret naturlandskab, som blev formet i bakkede kurver under istiden.

Løberuten følger de bugtede grusveje og stier i området, og giver løberne en varieret oplevelse med tæt skov, overdrev og især en fantastisk udsigt.

Før løbet er der et oplæg fra friluftsvejleder på Karpenhøj, og efter løbet vil der være suppe over bål, samt forskellige lokale forfriskninger til løberne.

Arrangør:
DGI Østjylland
Ã…gade 97. 1.
8370 Hadsten
Tlf: 79404300
Fax: 86202321
www.dgi.dk/forening/oestjylland.aspx

Pris: 150 kr.

Løbet udgår her fra kl. 11:
DGI Karpenhøj
Dragsmurvej 12
8420 Knebel
Tlf: 86352804
www.karpenhoej.dk

Kilde: DGI Østjylland.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam