Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

gOgUNgRABsOME giver koncert i Maltfabrikken i Ebeltoft fredag d. 13/6 kl. 21. Dørerne åbner kl. 20.00 med Folkekøkken fra SMAG

Den ny Maltfabrik danner kulissen om en kulturevent der leder tankerne hen på dynamiske storbyer og pulserende festivals. - Normalt spiller bandet med det lidt mærkelige navn "gOgUNgRABsOME" på scener i Berlin, Hamburg eller Istanbul, men de kommer fra Danmark, og vil gerne afholde en anderledes koncert i byens gamle Maltfabrik. Så denne fredag inviterer folkene bag Den ny Maltfabrik til en anderledes metropol-event, der indbyder det musikelskende folk til en totaloplevelse i Maltlageret.


gOgUNgRABsOME.
Genren er et mix af gamle lydoptagelser, filmklip og samplede beats, der tilsammen danner smukke og hæsblæsende lydbilleder. For målgruppen er ikke fans af klassisk musik eller traditionel jazz, men snarere folk der kunne forestille sig en rejse til Londons musikscener eller en af Prenz Lauerbergs hippe baggårdsfestivaler.

Projektlederen bag Den ny Maltfabrik Kristian Krog fortæller: "Vi signalerer helt bevidst at det her er storby der møder provins – et kulturelt udtryk som man ligesÃ¥godt kunne finde i Europas metropoler, og sikkert ikke forbinder med den 150 Ã¥r gamle Maltfabrik i Ebeltoft. Men det er jo netop det der er hele humlen i Den ny Maltfabrik. Vi skaber et mødested for fremtidens Ebeltoft, der fÃ¥r børnefamilier, kreative og livsnydere til at forlade deres lejligheder i hovedstaden, for at flytte til vores smukke del af landet".

Folkekøkken:
Ud over en gratis koncertoplevelse og masser af kærlighed, lokker Ny Malt med introduktion til folkekøkkenet. Tankerne gÃ¥r naturligt til Christiania og Ungdomshuset, og ja – lidt flippede har vi da lov at være ... Konceptet bag folkekøkkenet er fælleskab, hygge og god mad for en hund ! - Det er Jakob fra madhuset Smag, der har kokkereret dagens folkekøkken-ret …

En anderledes pladeproduktion:
Med 3 store flyttekasser fyldt med skiver af Bigband musik, 70´er rock, ældre drama og dokumentar plader, 1 stk pladespiller, 3 stk samplere, 9 mikrofoner, 4 stk. computere, 8 stk. effektmaskiner fra midt 80´erne, 2 stk. guitarer og forstærkere, 1 stk. overhead projektor, 82 film af blandet kvalitet samt en del proviant, gik holdet, som gÃ¥r under navnet gOgUNgRABsOME 8. januar i "studiet" (en stor Y-kutter fra 60´erne med navnet TemPo) i en havn pÃ¥ Sjælland.
Ideen med udflugten var at skabe et stykke musikalsk storbylandskab. Ingen har helt vidst, hvad der forgik i den gamle båd, men 4 måneder senere er gOgUNgRABsOME kommet ud fra deres lukaf og blevet genforenet med Verden.
Med sig fra båden har de, hvad de selv kalder for Angles on Horseback and local boys hairdo. Et musikalsk værk som bl.a. byder på elektronisk rumba, minimal blæser, hammondorgel, deep beats, space guitar, film, gæster fra den store verden og alverdens andre ting der imellem. - Som en lydpakke med en opdagelses tur gennem en millionby en forårs nat.

Live:
gOgUNgRABsOME med Gesus Stones, Plastic Rash og Low Automatic aka Cowboy, spiller live på Maltfabrikken.

Der er fri entré, maden koster dig 100 kr.

Det er hér dét sker:
Maltfabrikken
Adelgade 41 A
8400 Ebeltoft
www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/maltfabrikken-ebeltoft

Kilde: Kulturministeriet i Ebeltoft.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam