Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ulve-tema weekend i Skandinavisk Dyrepark lørdag d. 7/6 til mandag d. 9/6 kl. 10-17

Ulven er tilbage i den danske natur, men få har været så heldige at se den. Derfor har vi valgt at sætte fokus på ulven i en hyyylende spændende weekend med masser af ulve-sjov ! - Oplev den autentiske ulveflok i de naturlige omgivelser i Danmarks eneste park for europæiske ulve. Kom tæt på under fodringerne og se masser af naturlig ulveadfærd.


Ulven som tema.
I Vidensteltet ved Ulveparken kan du bl.a. få en snak med guiderne og få fingrene i et ægte ulveskind. Børnene kan tegne vores udstoppede ulv, Odin og deltage i lodtrækningen om en lækker stor ulvebamse.

Kl. 12.00 og kl. 16.00 kan man høre et oplæg af direktør Frank Vigh-Larsen "Er der plads til ulven i Danmark ?".

Kl. 14.00 holder biolog og hundetræner Janne Tofte oplægget "Fra ulv til hund".

Parkens fodringer af ulv, isbjørn og brunbjørn følger normalt program.

Deltag i ulvequizzen og lad børnene have det sjovt med konkurrencen "Ulvehvalpene på tur i det fri", hvor der trækkes lod om sæsonkort til hele familien blandt de rigtige besvarelser.

Det er hér dét sker:
Skandinavisk Dyrepark
Nødagervej 67B
Nødager pr.
8560 Kolind
Tlf: 86391333
www.skandinaviskdyrepark.dk

Kilde: Skandinavisk Dyrepark.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam