Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

40 år som buschauffør på Djursland

I 40 år har Tage Nedergaard kørt som rutebilchauffør på Djursland.


Tage Nedergaard kan fejre 40 års jubilæum som buschauffør her på Djursland.
Tage startede i Ebeltoft d. 8 april 1968 med at kører på rute 351 Grenaa-Ebeltoft. Her var der dengang 4-5 busser på den rute, der blev blandt andet kørt med elever til realskolen i Trustrup. Busserne, som der blev kørt i dengang, var 12 meter busser med manuel gear, uden servostyring og i flere af dem kunne sædet ikke flyttes. Det kunne derfor være nødvendigt for nogle chauffører at have klodser under fødderne for at nå pedalerne. Ligeledes krævede det gode »armmuller«, da rute 351 snor sig ud og ind, og op og ned.
Efter et par år i Ebeltoft kom Tage til Grenaa, hvor han kom til at køre på rute 122 Grenaa-Århus. En rute som Tage holdt meget af at køre. Og kørte på i mange år. I begyndelsen kørte Tage kun 1 tur til Århus. Senere blev det til halvanden og nu kan der nås 2.

Halvt buschauffør - halvt fragtmand

Som buschauffør dengang var det ikke nok at kunne køre bussen, man var også halvt fragtmand. Og dengang var der service til. Pakkerne blev afleveret hos de lokale købmænd, og nogle gange personligt hos kroer, hoteller eller mekanikere. I den forbindelse fik man sig en snak og måske en kop kaffe, eller hvad det nu kunne blive til. Chaufførerne skulle også selv sørge for at kræve pengene op for de pakker, som var på efterkrav.
Tage fortæller: »Når man dengang kørte fra Århus ved 17.00-tiden, fik man en masse tøser med som skulle hjem fra arbejde. Snakken gik ivrigt nede bagi blandt disse tøser. Dengang var der ikke ringklokke i busserne, så de skulle komme op og sige, hvor de skulle af«.
Men Tage viste jo godt, hvor de skulle af, for man kendte sine passagerer dengang.
»Men nogen gange sker der det, at vi som chauffører sidder og tænker på noget andet. Så pludselig er der en af tøserne nede bag fra der råber: Tage din torsk, jeg skulle jo have været af«.
SÃ¥dan har Tage mange gode minder, og mange historier.
Udover disse 2 omtalte ruter har Tage kørt stort set alle ruter her på Djursland. Så Tage er godt kendt af passagererne her på Djursland, og en meget afholdt chauffør både blandt passagerer og kolleger.

Tjenestemand efter 7 års kørsel

Tage startede med at køre hos DSB, og blev efter 7 års kørsel tjenestemand. Se det var noget ved, for de tjente lidt mere end de privatansatte, og havde nogle ekstra tillæg. Så det var ikke rart, da DSB skulle privatiseres. Hvem husker ikke Combussagen? I dag kører Tage for Arriva, men stadig her på Djursland. Privat nøjes Tage ikke med at køre rundt på Djursland, men tager gerne campingvognen bag på bilen og kører rundt i Europa sammen sin kone Kirsten og gode venner. Tage bliver i øvrigt 65 år her til efteråret.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam