|
|
Tak til
|
| |
 |  |
|
|
05/05 2023 Ella og Egon Møller kan fejre guldbryllup
Ella og Egon Møller, Mastrupvej 21, kan den 22. september fejre deres guldbryllup. Parret blev således gift den 22. september 1957, og det foregik i Kolind Kirke.
Allerede kort tid efter giftermålet blev indgået startede Egon Møller sin karriere som autoforhandler, og han har som sådan været været autoriseret Fiat-forhandler i både Glesborg og Grenaa i flere årtier under firma-navnet E. Møllers Auto. Et auto-firma, som sønnerne Jesper og Thomas Møller i dag driver videre på adressen Randersvej 2 i Grenaa. Firma-navnet er stadig E. Møllers Auto ApS, og det drives i dag som et Bosch Car Service-center. Ægteparret har i alt fire sønner: Udover allerede nævnte Jesper og Thomas er der tale om Henrik og Hans Søren. Indtil videre har de fire sønner og deres respektive koner skænket Ella og Egon 8 dejlige børnebørn.
Ella Møller nåede også at være erhvervsaktiv i en lang årrække, idet hun fra 1957 til midt i 90’erne - hvor hun gik på efterløn - arbejdede som sygeplejerske på plejehjemmet i Rimsø. Et karakteristisk træk ved guldbrudeparret er det, at de aldrig har været bange for at bestille noget. Flid og dygtighed er gået hånd og hånd, og det manifesterer sig nu ved, at ægteparret kan fremvise en særdeles smuk og velplejet have på Mastrupvej 21 - hvilket ikke mindst er Ella’s fortjeneste. De er begge to ved rimeligt godt helbred - Ella er blevet 74 år, mens Egon er to år ældre - og de nyder således deres otium i hinandens selskab. Samværet med sønner, svigerdøtre og ikke mindst børnebørnene er selvsagt noget, som de skatter højt. Guldbrylluppet fejres på selve dagen på Den Blå Kutter i Bønnerup.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
|
Tak til
|
| |
 |  |
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|