Dog uden at opnÃ¥ valg. Da SF’s EU-politik pÃ¥ et tidspunkt tog en drejning, som den inkarnerede EU-modstander Henning Sørensen ikke kunne skrive under pÃ¥, valgte han at skifte politisk stÃ¥sted til Enhedslisten. I 31 Ã¥r havde grundtvigianeren Henning Sørensen endvidere sæde i Grenaa MeninghedsrÃ¥d - valgt under Kirkelig Venstrefløjsliste. Det er dog mest som afholdssagens utrættelig forkæmper, at han er blevet kendt langt udenfor Grenaa’s bygrænse. Da afholdsfanen en juni-dag i 1949 blev rullet sammen over hans farfars Ã¥bne grav, besluttede Henning Sørensen - der ogsÃ¥ gÃ¥r under betegnelsen Broder Henning - at han ville videreføre bedstefaderens livslange engagement pÃ¥ dette omrÃ¥de. Dette løfte har han holdt lige siden, og der er ikke meget der tyder pÃ¥, at han har tænkt sig at bryde det! De fleste af de mellem 5.000 og 6.000 læserbreve, han igennem Ã¥rene har skrevet, har da ogsÃ¥ handlet om afholdssagen og alkoholens svøbe i befolkningen. Da han i 1992 gik pÃ¥ efterløn blev han valgt som den 12. landsformand for Danmarks Afholdsforening - den ældste af de danske afholdsforeninger (stiftet i 1879). Mens andre afholdsorganisationer har nedtonet afholdsstandpunktet - blandt andet BlÃ¥ Kors - har Danmarks Afholdsforening - med Henning Sørensen i spidsen - tordnet mod enhver form for lempelse af afholdsstandpunktet. Foreningen gør døren høj og porten vid for folk af en hvilken som helst religiøs og politisk observans - blot de er 100% afholdne fra alkohol!
I 1996 blev Henning Sørensen tildelt afholdsbevægelsens fornemste anderkendelse - Larsen-Ledet-prisen, og ved Ã¥rhundreskiftet blev han af afholdsbladet »Agitatoren’s« læsere kÃ¥ret til Ã…rhundredets Afholdsmand. Noget han selvsagt var uendeligt stolt af, men ogsÃ¥ noget han havde lidt svært ved at kapere, eftersom han jo har levet i det samme Ã¥rhundrede som sit helt store forbillede, afholdsagitatoren Lars Larsen-Ledet.
Erklæret tobaksmodstander er også en af de ting, som Henning Sørensen kan skrive på sit visitkort. På den led glæder det ham utvivlsomt, at vi om føje tid får en rygelov, der forbyder rygning i det offentlige rum. Omend han helt sikkert gerne havde set den vedtaget uden alle de forbehold, der tilsyneladende er på vej ind i den nye lovgivning på området.
Henning Sørensen kan også skrive forfatter og foredragsholder på sit visitkort. I 1993 udgav han erindringsbogen »Fra mit livs skraldespand«. I 1998 fulgte så »Ned med den fordømte snaps«, der er en biografi om den verdenskendte danske afholdsagitator Lars Larsen-Ledet. Der var han igen!
I 2002 udkom så hans 3. bog, »Krudt uden kugler«, der omhandler freds- og militærnægterbevægelsens historie her i Danmark. Som den forrige blev den udgivet på Forlaget Hovedland, og det samme er tilfældet med Henning Sørensens 4. bog, der udkom kort før påske. Den hedder »Afholdshoteller i Danmark«. Henning Sørensen besøgte i årene fra 1987 til 2004 en række afholdshoteller og sømandshjem. På baggrund heraf fortæller han i sin nye bog disse hotellers historie. Den historiske fremstilling understøttes af et væld af anekdoter - blandt andre om en række af datidens fremtrædende kulturpersonligheder. Eksempelvis den kendte danske forfatter og nazi-sympatisør, Harald Bergstedt, digter-præsten Kaj Munk og forfatteren Martin A. Hansen. Henning Sørensen er desuden en efterspurgt foredragsholder.
Forfatteren og højskolemanden Carl Scharnberg (1930-1995) har engang sagt om Henning Sørensen: »Du er fanatisk uden at være fanatiker!«. |