Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Egon Møller - 75 år



75 år

Autoforhandler Egon Møller, Glesborg Autohandel, fyldte 75 år den 6. november 2006.

Egon Møller er født på »Fælledgaarden« i Hoed, men voksede op i et godt landbohjem i Fladstrup. Som 19-årig kom han ud at tjene på Kristianslund ved Trustrup. Derefter var han en tid i Mollerup ved Århus indtil han blev soldat. Han aftjente sin værnepligt i Haderslev. Efter han kom hjem igen prøvede han beskæftigelse som elektriker i Sunds, men det var ikke lige sagen, så han kom i stedet i lære som mekaniker hos Citroën i Tirstrup. Efter endt uddannelse arbejdede han hos Jens Jensen ved Fiat i Grenaa. En forretning han senere købte, og som han forsåvidt ejer endnu. Den bærer da også stadig hans navn, E. Møllers Auto, og er beliggende på Randersvej 2 i Grenaa.




Egon Møller blev gift med Ella Petersen fra Kolind i 1957 og med hende har han fire sønner, og endvidere 8 børnebørn. I 1962 købte Egon Møller det gamle mejeri i Glesborg, der nærmest henlå som en ruin. Han byggede det op påny med værksted og biludstilling.

De fire sønner har også alle med mekanik at gøre. 2 af dem driver autoværkstedet i Grenaa, 1 har været lagermand på Grenaa Papfabrik/SCA, mens den sidste arbejder i Randers. Egon Møller har altid været en arbejdsom og flittig mand, og har aldrig ligget nogen til byrde. Hele familien ønsker ham hjerteligt tillykke med de 75 år.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam