Tak til
 






  
05/05 2023

Kureret for en fobi

En tidl. landmand skriver i dag følgende sarkastiske indspark i miljødebatten:

”Jeg er 73 år og var landmand til for 17 år siden. Takket være internettet har jeg fundet ud af, at jeg har lidt af ”monopathofobi”, angst for dødelig sygdom.
Den opstod for cirka 25 år siden, da jeg som landmand dagligt i alle medier blev belært om, hvor farlige ”sprøjtegifte” var for helbredet gennem indtagelse af drikkevand. Da jeg og titusindvis af andre landmænd ved praktisk brug af ”giftene” gennem mange år havde været udsat for 10.000 gange værre påvirkning hvert år, end den almindelige forbruger bliver udsat for ved et helt livs brug af drikkevand, skulle jeg jo så kunne se frem til et endda meget kort liv. Ingen rar tanke. Vi sad jo dér på den lille Ferguson helt nede ved jorden i en sky af ”gifte” mange timer om året, ofte i skjorteærmer eller bar overkrop.
Sygdommen der især var slem i Svend Aukens tid som miljøminister, har været i ro et par år, men er – med en ny Auken som minister – blusset op igen.
Helt galt blev det så for et par dage siden, da jeg hér i avisen læste Torben Hansens indlæg om drikkevand. Så jeg gik til computeren, søgte på ”levealder efter erhverv”, hvor jeg – ikke overraskende – kunne se, at selvstændige landmænd har en dødelighed, der ligger på 69% af alle erhvervsgrupper.
Og i gruppen af ufaglærte traktorførere i landbruget, der mere end nogen andre har været i kontakt med de såkaldte gifte, 32% under gruppens gennemsnit – der er 11% over alle gruppers gennemsnit – mens matroser, der har levet livet i den friske havluft, har en dødelighed, der er 90% over.
Disse tal viser, at ”sprøjtegifte”, der rettelig bør betegnes som plantebeskyttelsesmidler, åbenbart også har en beskyttende virkning på mennesker. Min ”monopathofobi” er pludselig helt helbredt.”

Kilde: Skrevet af Mogens Høg Andersen fra Stevnstrup i Randers Amtsavis d. 6. december.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam