Den verserende debat om den kriminelle lavalder får i dag en dame fra Randers til at stille ex-borgmesteren følgende spørgsmål:
”Kære Michael Aastrup. Jeg kan forstå, at du syes, den nuværende regerings annullering af nedsættelsen af den kriminelle lavalder til 14 år nærmest er uforsvarlig.
Derfor vil jeg gerne spørge dig: Kan du give mig og avisens læsere bare ét eksempel på, at det har nogen som helst personlig gavnlig virkning at blive sat i fængsel? Al statistik peger på det modsatte, mentaliteten i fængsler er tit forrående og voldelig. Jeg er derfor meget glad for, at den nuværende regering i stedet vælger en langt mere pædagogisk og human behandling over for de børn/unge under 15 år, der er kommet ud i kriminalitet. Dét vidner om et langt mere positivt menneskesyn, hvor troen på mulighederne i det enkelte menneske stadig ikke er opgivet.”
Kilde: Skrevet af Karin Sørensen fra Randers i Randers Amtsavis d. 26. november.
/Bjarke & Rex.