Tak til
 






  
05/05 2023

Løkke burde være en glad mand

Det mener i alt fald en repræsentant fra Enhedslisten i Favrskov Kommune:

”Mandag d. 15. november stod det helt klart for Lars Løkke, at han kan være glad for, at blå blok tabte valget. Dén dag vedtog et komfortabelt flertal i det nye folketing nemlig en række ændringer, der med ét slag væltede de mest markante af de symbolstramninger, som Dansk Folkeparti har fået V og K med på.
Nu er det slut med at afviste asylansøgere, der ikke kan hjemsendes, skal sidde og sygne hen i asylcentrene. Nu er det slut med at etablere en fysisk kontrol ved grænsen, nu er det slut med at komme i fængsel, blot fordi man bliver taget med en kniv i sin bil. Og nu bliver den kriminelle lavalder igen sat op til 15 år. Og også andre af DF´s symboler bliver fjernet.
Det er muligt, at Lars Løkke godt kan leve med, at disse forskellige DF-symboler nu forsvinder. De må trods alt have gjort ondt i hans liberale hjerteblod. Men han var jo tvunget til at føje DF, bl.a. for at kunne forringe dagpengene og efterlønnen.
Det interessante er imidlertid, at det ikke kun var regeringen og Enhedslisten, der fjernede DF-symbolerne. Nej, Liberal Alliance var med. Og dét viser ganske tydeligt, hvor svært livet ville være blevet for Lars Løkke, hvis blå blok havde vundet, så han var blevet afhængig af både DF og LA.
I valgkampen var der megen snak om hvor svært, det ville være for de røde partier at holde sammen – og som vi har set, er der bestemt også nogle udfordringer. Men der var ingen, der talte om de blås tilsvarende vanskeligheder. Dét så vi imidlertid ved mandagens symbolvæltning. For selv om LA og DF begge er blå, så står de altså ikke sammen.
Så mon ikke Lars Løkke i sit stille sind glæder sig over, at han slap for at skulle forlige de to?”

Kilde: Skrevet af kontaktperson Peder Meyhoff fra Enhedslisten i Århus Stiftstidende d. 20. november.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam