Tak til
 






  
05/05 2023

Opkvalificering er alfa og omega

Den lokalt valgte MF-socialdemokrat i Djurs-kredsen fortæller i dag om den nye regerings planer for unge arbejdsløse:


”Den tidligere VK-regering har svigtet på mange områder, men især i forhold til arbejdsløsheden for ufaglærte unge har VK´s politik slået helt fejl. Arbejdsløsheden blandt unge i alderen op til 30 år nærmer sig hastigt 50.000 personer, og størstedelen af disse er i dag ufaglærte.
Derfor skal der tages ansvar nu, og dét gør den nye regering ved at oprette en pulje på 120 mio. kr., som skal bruges på at få ufaglærte unge ud på arbejdsmarkedet.
Jeg kan ikke udtrykke, hvor vigtigt det er at få opkvalificeret unge, så de kan få et arbejde i nutidens samfund. Opkvalificering og uddannelse er alfa og omega i dagens Danmark. Vi har ikke råd til at tabe store dele af vores generations unge på gulvet, som den tidligere regerings politik på dette område ellers lagde op til. Nu skal samfundet i gang igen, og dét gælder også for vores unge generation.”

Kilde: Skrevet af S-folketingsmedlem Leif Lahn Jensen i Århus Stiftstidende d. 13. november.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam