En flittig læserbrevsskribent fra Rønde stiller i dag nogle spørgsmål til en boligforening, der har optrådt i de lokale medier for nylig:
”Tyve splinternye lejeboliger er nu ved at blive bygget færdige på Ternevej i Mørke, og nogle beboere er allerede flyttet ind.
Nu mangler lejerne ”bare” at få svar fra deres udlejer, Randersegnens Boligforening om, hvad deres månedlige husleje og øvrige vilkår bliver i de kommende år.
Og vi andre lejere i samme boligforening (nogle af os, i hvert tilfælde) venter på at høre, hvorfor vores kommune ikke har godkendt byggeriet endnu – ca. 2 år efter, at boligforeningen afleverede sin lovpligtige ansøgning herom.
Er det på grund af dén lovstridige finansiering, som Ternevej-byggeriet er baseret på?
Eller er der (også) andre ugler i mosen, som de nye medborgere ellers får flot udsyn ned over?
Måske byrådets repræsentant i boligforeningens bestyrelse, revisor Kai Pedersen, kan/vil skrive noget opklarende om sagen hér i lokalavisen? Han har jo fulgt det ulovlige byggeri i de seneste måneder på nærmeste hold.”
Kilde: Skrevet af Ole Kragelund fra Rønde i Randers Amtsavis d. 26. oktober.
/Bjarke & Rex.