Tak til
 






  
05/05 2023

Hvordan med brandvæsnet i Rønde?

En mand fra Rønde har tidligere været ude med sin frygt for, at der ikke bliver noget beredskab i Rønde. I dag skriver han:

"”Overtagelse af brandstation i Rønde, 2.000.000 kroner”.
Sådan står der i Syddjurs Kommunes budgetoplæg for 2012 til vedtagelse i byrådet d. 13. oktober. På side 8 i det 55 sider lange papir med titlen ”Budgetbemærkninger 2012 til korrigeret basisbudget”.
Dette påtænkte køb af Falcks ejendom på Grenåvej i Rønde er i øvrigt – så vidt jeg kan se i papiret – det eneste ejendomskøb, man påtænker i hele 2012 i hele kommunen. Ellers handler det jo mere om ”Salg af ejendomme”, som man budgetterer til en indtægt på 10 mio. kr. Herfra skal så trækkes de 2 mio. kr. til brandstationen i Rønde – hvis ikke byrådet ved budgettets sidstebehandling d. 13. oktober dropper tanken om køb.
Måske vil det også være mere fornuftigt for kommunen at finde en anden garage i byen til de to brand- og redningskøretøjer. Altså hvis lejemålet hos Falck rent faktisk udløber som planlagt til nytår.
Måske kan man så også skaffe bedre omklædningsforhold for brandmændene, f.eks. i form af et par leasede pavilloner.
For selv hvis det fælles beredskab med Norddjurs Kommune ryger i vasken, så vil Syddjurs vel opretholde sit eget beredskab – også hér i Rønde? Man påtænker vel ikke at lade Falck overtage opgaven igen? Eller gør man?"

Kilde: Skrevet af Ole Kragelund fra Rønde i Randers Amtsavis d. 6. oktober.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam