Lige for tiden kører der en debat om det fornuftige i at bevare de små skoler i Norddjurs. Hér er, hvad en mand fra Grenå mener om spørgsmålet:
”Det må være rart at være så sikker på at have ret, at alt andet, alle beslutninger, der ikke passer med din mening, er forkerte. Det kunne jo også være, at dén beslutning, der pt. er gældende, at der ikke skal lukkes skoler, er den rigtige.
Hvor er beviserne for, at de store skoler er bedre for børnene? Det eneste, jeg giver dig ret i, er, at den evige debat, som tilsyneladende kun kan stoppes, hvis de, som ønsker at nedlægge skoler, får deres vilje, ikke er gavnlig, så kan vi ikke få stoppet dette evige forsøg på at nedgøre andres mening og blive ved med at fortælle, at det er synd for skolen, at I ikke kan få jeres vilje.
Demokratiet virker jo på dén måde, at dét, der kan skabes flertal for, er det gældende, indtil et nyt flertal opstår."
Kilde: Skrevet af Frank Brogaard fra Grenå i Lokalavisen d. 5. oktober.
/Bjarke & Rex.