Tak til
 






  
05/05 2023

Om ansættelse af ny skoleledelse

Der er opstået uenighed om på hvilken måde, ledelsen på den kommende sammenlagte Grenå-skole(r), skal vælges:

"Beslutning om sammenlægning af de to skoler fandt sted på Kommunalbestyrelsens møde den 14. juni.

På B&U møde i august støttede Socialdemokraterne forvaltningens indstilling om, at ansættelsen af skoleleder/aftaleholder og øvrige ledere sker efter internt opslag blandt de nuværende ledere på de to skoler. De samme retningslinier, som ved ansættelse af ledere i børnebyerne. SF og de borgerlige i udvalget kunne ikke støtte indstillingen. De ønskede i stedet, at ansættelsen sker efter eksternt opslag.
Forslaget til ansættelsesprocedure har herefter været i høring hos lokaludvalg, tillidsrepræsentanter samt bestyrelserne på Østre Skole og Søndre Skole. På B&U møde 20. september skulle udvalget så tage stilling til, om de indkomne høringssvar gav anledning til ændringer i beslutningen fra august.
Høringssvarene udtrykte et ønske om internt opslag. Men SF og de borgerlige fastholdt indstillingen fra udvalgsmødet i august. Et mindretal bestående af Else Søjmark og Bente Hedegaard fastholdt ligeledes deres indstilling fra udvalgsmødet den 30. august 2011.
Vi har kompetencerne internt – derfor har vi både et etisk og økonomisk ansvar for at følge de principper, der var gældende ved ansættelse af ledere til børnebyerne. Socialdemokraterne står desværre alene med denne betragtning.
Sagen behandles på Økonomiudvalgsmøde den 3. oktober og efterfølgende i Kommunalbestyrelsen."

Kilde: Skrevet af S-kommunalbestyrelsesmedlem Else Søjmark fra Norddjurs i Lokalavisen d. 4. oktober.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam