Tak til
 






  
05/05 2023

Love skal ikke hastes igennem

En K-kandidat gør hér opmærksom på det farlige i at lade medierne styre lovgindgreb. Han skriver således:

”Jeg krummer ofte tæer, når den ene politiker efter den anden i jagten på tv-tid popper op og kræver ny lovgivning, fordi medierne tager en sag op. Ofte er politikerne så hurtige på aftrækkeren i deres iver efter at vise handlekraft, at nye regler og regulativer hastes igennem, inden de grundigt har vurderet, om ny lovgivning nu også er vejen frem.
Det er et kæmpeproblem, når politikerne lovgiver med hovedet under armen. Jo mere de lovgiver, desto mindre får du og jeg lov til at bestemme over eget liv. Og når politikerne fjerner dén indflydelse fjerner de også dét ansvar, som den enkelte skal tage for sig selv og sine omgivelser. Konsekvensen bliver ligegyldighed og en tro på, at man ikke behøver at yde en indsats, fordi samfundet alligevel klarer ærterne for én i sidste ende.
Den nuværende udvikling er katastrofal, for en skønne dag er vi helt og aldeles berøvet friheden og ansvaret over eget liv. Jeg vil som konservativ gå den stik modsatte vej. Jeg vil kæmpe for, at den enkelte bevarer retten til at bestemme over eget liv. Jeg vil – selv om der popper ubehagelige sager op i medierne, som ved første øjekast kunne kalde på handling – insistere på retten til at slå koldt vand i blodet, så vi ikke vedtager love, som enten er unødvendige eller har alvorlige konsekvenser, vi slet ikke nåede at få øje på i første omgang.
Der er naturligvis god mening i at justere lovgivning i takt med tiden, men som politikere skal vi altså ikke lade os styre rundt i manegen af journalisternes mikrofoner.”

Kilde: Skrevet af K-folketingskandidat Per Bøje i Randers Amtsavis d. 9. september.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam