Når regeringen begår fejl, bør det undersøges af en kommissionen. Dét mener Lars Barfoed er spild af skatteyderpenge, men det er nødvendigt, fortæller en mand fra Randers om hér:
”Lars Barfoed frygter for de udgifter, der måtte komme i forbindelse med de undersøgelser, oppositionen har bebudet, hvis den får regeringsmagten efter valget. Undersøgelser omkring vores krigsdeltagelse i Irak med meget spinkelt mandat, af omstændighederne omkring Jægerbogen m.fl.
Lars Barfoed har set, hvad det har kostet at nå til bunds i Farum-skandalen og mener, at pengene kunne være anvendt bedre ved at se fremad.
Ja, demokrati koster. Blod og liv ser vi dagligt sat ind for at opnå et demokrati. Lad os prise os lykkelige over vores, men også holde os for øje, at det skal vedligeholdes. Demokratiet kan så let forfalde, hvis vi ikke holder hinanden fast på det, ansvarlige for det blandt andet ved at belyse sagsforløb for at blive klogere. Det er dyrt, men nødvendigt at holde hinanden fast på: Hvad skete der lige dér? Og hvorfor?”
Kilde: Skrevet af Keld Sørensen fra Randers i Randers Amtsavis d.7. september.
/Bjarke & Rex.