Tak til
 






  
05/05 2023

Norddjurs kommunes velfærd under den næste regering

Gruppeformanden for SF i Norddjurs Kommune, Jytte Schmidt, påpeger hér at S og SF´s "En Fair Løsning", vil tilføre Norddjurs kommune ekstra 55,4 mio. kr. til tiltrængt velfærd.

"Kommunerne vil få bedre vilkår under en ny regering med SF og Socialdemokraterne i front. S-SF’s økonomiske udspil, ’En Fair Løsning’, vil tilføre Norddjurs kommune ekstra 55,4 mio. kr. til velfærd. Med den nuværende regerings og DF’s såkaldte genopretningsplan står kommunen overfor reelle nedskæringer.

”Krisen viser to klare alternativer i dansk politik. Regeringen og DF vil spare os gennem krisen med fyringer og forringet velfærd til følge i kommunerne. SF og Socialdemokraterne vil med En Fair Løsning skabe nye job, vækst og udvikling. Det betyder, at vi skal arbejde lidt mere. - Hvis vi gør det, kan vi både få orden i økonomien og sikre velfærden”, udtaler SF’s formand Villy Søvndal og fortsætter:

”Regeringens fine ord om ”nulvækst” er jo reelt nedskæringer. For når udgifterne til det samlede budget ikke må stige, så er kommunerne jo nødt til at dække udgifter til bl.a. flere ældre ved at skære på andre områder. Det betyder mange steder voldsomme nedskæringer på daginstitutioner, skoler og hjemmehjælp. SF og Socialdemokraternes løsning betyder derimod at Norddjurs kommune får 55,4 mio. kr. ekstra i forhold til i dag. Pengene vil kunne gå til bedre ældrepleje, folkeskolerne, børnehaverne osv.”

Norddjurs har en meget lav normering i daginstitutionerne og mange børn med særlige behov. Også i psykiatrien og på ældreområdet halter velfærden bagefter. Med de ekstra penge fra ”En Fair Løsning” kunne vi løfte niveauet. Vi kunne også sikre en tidlig indsats for vore børn med størst behov.

Derfor er det vigtigt for borgerne i Norddjurs, hvor du sætter din stemme.

Venlig hilsen
Jytte Schmidt
Gruppeformand SF
Norddjurs Kommune

Kilde: Indsendt af Jytte Schmidt, gruppeformand for SF i Norddjurs Kommune d. 29/8.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam