En mand fra Randers skriver i dag om, hvad man kan gøre for at hjælpe de dygtigste i folkeskolen:
”Vi er nødt til at gøre op med det forældede uddannelsesromantiske mantra, der lyder sådan: Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære. Idet man fortsat insisterer på dette mantras eksistensberettigelse, så siger man dermed også implicit, at man hellere vil tage hensyn til bredden på bekostning af de højt begavede skolebørn.
Det er noget vås. Danmark tenderer mod at blive en vidensøkonomi, hvorfor det bliver yderst vigtigt, at vi tilbyder ”de kloge hoveder faglige udfordringer, der kan imødekomme deres potentiale – allerede fra folkeskolen.
Dét vil også være godt for barnets tarv. Så undgår vi måske også, at klasseværelset i visse tilfælde omdannes til en total abegrotte, når Søren sidder bagved og trommer på bordet, eftersom han bliver hurtigt færdig med matematikken. I dag støtter vi allerede børn, der har indlæringsvanskeligheder. Skal vi ikke også gøre det samme for højt begavede børn og unge?
Jo, naturligvis. Dét vil kun være rimeligt – både for barnet selv, dennes klassekammerater, dets familie og samfundet.”
Kilde: Skrevet af Simon Mølholm Olesen fra Randers i Randers Amtsavis d. 4. maj.
/Bjarke & Rex.