Støtteforeningen til bevarelse af Grenå Sygehus efterlyser til stadighed folks oplevelser med sygehusvæsenet hér i den vanskelige omstillingsproces – de vil gerne høre om både gode og mindre gode oplevelser. Vi har før bragt sådan nogle, og i dagens avis har vi fundet følgende lille solstrålehistorie fra en mand i Ramten:
”Jeg vil hermed også gerne komme med en kommentar angående en operation.
Jeg var ved læge d. 16. februar og fik konstareret lyskebrok. Læge nville så vide, om jeg ville til Grenå eller Randers. Det var da klart, at jeg ville til Grenå.
Allerede d. 19. februar var der brev fra sygehuset om, at jeg kunne komme til undersægekse d, 25. februar, hvor jeg så mødte op. Jeg fik talt med læge, narkoselæge samt sygeplejerske om, hvad der skulle ske, og da jeg tog fra sygehuset, havde jeg samtidig papirer med til en operation d. 8. marts.
Jeg mødte op kl. 8.30 og var hjemme igen ved 13-tiden. Derfor en stor tak til Grenå Sygehus for god omsorg i de timer, jeg var der.”
Kilde: Kurt Henriksen fra Ramten
Rex