Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Karateskole har fået ny formand

Grenaa Karate Skole starter en ny karate-sæson tirsdag den 19. august, og det bliver med en ny formand ved roret, idet Hans Peter Aavild har afløst Pia M. Christensen på posten. Klubben holder til på Søndre Skole i Grenaa.

Grenaa Karate Skole blev stiftet den 28. august 1987. Efter en lidt turbulent start kom skolen ind i et samarbejde med de klubber, der nu danner D.A.O. (Dansk Ashihara Organisation). Grenaa Karate Skole har siden 1989 været en Ashihara-branch (klub).
Klubben er en forening med en demokratisk valgt bestyrelse. Denne bliver valgt på den årlige generalforsamling, som afholdes hver år i februar måned. Bestyrelsen er ansvarlig for alt, hvad der har med klubbens drift at gøre. Bestyrelsen består af formanden, næstformanden, kassereren, sekretæren og et menigt bestyrelsesmedlem. Desuden bliver der valgt en suppleant til bestyrelsen.

Branch chief
Udover bestyrelsen har klubben en branch chief, som er ansvarlig for det rent karatemæssige.
Han/hun skal udnævnes af kampsportens japanske moderorganisation, så man dermed sikrer sig, at vedkommende lever op til den standard, der kræves af en ashihara-instruktør. Dette giver tryghed for, at det er rigtig ashihara-karate man lærer, og ikke en af de mange efterligninger. Branch chiefen udstikker sammen med sine instruktører de retningslinier, der skal trænes efter.
Den nye branch chief i Grenaa Karate Skole er som allerede nævnt sensei Hans Peter Aavild, der blev godkendt personligt af Hidenori Ashihara på DAO-sommerlejren i juli måned. Hans Peter Aavild har dyrket karate siden 1994, og erobrede sort bælte i 2002. Han er klubbens p. t. eneste sorte bælte-indehaver. Han kommer oprindeligt fra Århus, men flyttede til Grenaa for fem år siden. I den periode har han trænet i klubben on and off, og er nu altså blevet udpeget som ny formand. Han er også en ivrig løber, og har som sådan gennemført flere marathon-løb. Arbejdsmæssigt har han været ansat på både Grenen og Søren Kanne Skolen, og er netop tiltrådt i et nyt job på Østre Skole i Grenaa.
Som ny sportslig leder i klubben vil han lægge en linie, hvor der kommer endnu mere fokus på kamp-delen, og det skal ske gennem målrettet konditionel og teknisk træning, hvorunder den enkelte kæmper forbedrer sin form og balance, øger sin hastighed/hurtighed og styrke foruden det at lære mere og mere avancerede teknikker. Målet med det hele er naturligvis at gøre en god fugur ved diverse stævner.
Hans Peter Aavild er 32 år gammel og har selv deltaget i adskillige fuld kontakt-stævner - herunder flere internationale stævner såsom Danish Open i København og World Cup i Viborg.
Nye medlemmer er mere end velkomne i Grenaa Karate Skole, og man møder bare op til en af klubbens træninger på Søndre Skole. Man træner hver tirsdag og torsdag fra og med den 19. august.
Læs mere om træningstider, instruktører, bestyrelse, værdigrundlag og kontingent-priser med mere på klubbens hjemmeside www.ashihara-grenaa.dk.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam