Djurslandsportalen.dk

Lørdag d. 14 juni vandt Carsten Eriksen, 34 år og fra Grenaa, Fredericia Ultramarathon på 100 km-distancen!

Den lokale ultraløber Carsten Eriksen vandt i sidste weekend et 100 km-løb i Fredericia i den fantastiske tid 9 timer, 25 minutter og 37 sekunder. Der var endda tale om hans debut på distancen.

Af Søren Rønn Hansen

Carsten og jeg havde gennem længere tid trænet mod, at vi begge skulle deltage i løbet som skulle blive debut for Carsten og mit andet løb på denne distance. Men en skade 3 uger før gjorde, at jeg måtte melde fra til løbet. Men jeg hoppede alligevel med i bilen mod Fredericia for at heppe på Carsten, da det kan være godt med lidt opbakning hjemmefra under så langt et løb.
Problemet med Carsten er, at han er en meget hurtig løber. Han brugte således kun 36 minutter på at løbe 10 km-distancen til Grenaa Løbet, hvilket man ikke kan bruge til så meget, når man løber ultraløb, men han er samtidig en løber, der kan løbe meget langt. Så turen derned gik med at lave en plan for Carsten, så vi fik mixet hurtighed og langdistance. Ruten dernede er på 5 km og den skulle således løbes 20 gange under løbet, så jeg havde i et par dage regnet lidt på mellemtider og eventuelle sluttider. Der blev regnet og diskuteret på vejen derned, for i sidste ende var det jo (desværre) stadig Carsten, der bestemte. Det var jo ham og ikke mig, der skulle løbe de 100 km.
Carsten skulle prøve at ramme en hastighed, hvor han følte, han ikke stod stille, men han skulle samtidig passe på ikke at starte for hurtigt. Vi blev enige om, at han skulle lægge ud med 26 minutter pr. omgang de første 8-10 omgange, hvilket nok var hurtigere en de andre løbere. Men Carsten følte selv, at han ikke måtte starte for langsomt. Alt var i bedste Olsen Banden-stil, timet og tilrettelagt, dog uden brug af talkum og gummihandsker, men med masser af salttabletter, vingummi, chokolade og energidrik, samt 2 stopure, som jeg havde lånt af en venlig kollega. Så kl. 23.00 krøb vi i soveposerne i tidtagerteltet (til en kold nat, hvor temperaturen faldt til 4 grader).

Op klokken 04.30!

Op kl. 4.30 for løbet startede kl. 6.00. Carsten fik morgenmad og klædt om, og fik ordnet de sidste småting og han følte sig godt tilpas. Nu skulle løbet, han havde trænet så meget til, endelig starte.
Da starten gik kl. 6.00 var kun 12 løbere ved startstregen, 11 herrer og 1 kvinde. En del af herrerne var meget erfarne løbere, men i ultraløb kan alt ske undervejs.
Efter hver runde var det så meningen, at jeg skulle fortælle Carsten om han overholdt omgangstiderne og samtidig servicere ham med væske, banan, vingummi og chokolade, samt 2 salttabletter for hver 20 km, så han ikke skulle stoppe ved depotet, men kunne løbe gennem tidtagerteltet/depotet. Carsten tog første omgang på forsigtige 27.51, men alligevel 13 sekunder foran nr. 2. Derefter holdt han stort set de aftalte 26 minutter pr. omgang de næste 7 omgange, og han udbyggede sin føring for hver omgang. Ved 20 km var forspringet 7.03 min. og ved 40 km 10.38 min.
Derefter faldt Carstens tempo en smule, så omgangene nu lød på 27-28 min. Men stadig øgede han forspringet, så ved 60 km var han 17.28 minutter foran nr. 2. Her ved 60 km pressede jeg ham lidt til lige at gå 100-130 meter, hvor han lige spiste og drak lidt ekstra og vi talte om hvordan han havde det. Han havde det godt, benene var ømme nu, men han var stadig ved godt mod og meget fokuseret på løbet og løb så videre.
Tempoet faldt yderligere, naturligvis, så tiderne nu lød på 30-31 min., men stadig øgede han sin føring for hver omgang. Fra 70 til 80 km øgede Brian Pedersen, Holstebro, farten og løb op fra fjerde- til andenpladsen og halede dermed ind på Carsten. Jeg var i tvivl om jeg skulle oplyse Carsten om dette, da jeg var bange for, han ville øge farten, for med 75-80 km i benene kan det hurtigt blive straffet. Men Carsten spurgte selv og jeg sagde som det var, at der var en, der halede lidt ind. Men jeg sagde, at jeg ikke troede han kunne nå op nu, da Brian Pedersen så skulle løbe 1 minut hurtigere pr. km end Carsten. Men han kom dog heller aldrig ikke tættere end 17.12 minutter efter.
Fra 70 til 95 km lå Carstens omgangstider meget stabilt mellem 31 og 32 minutter, og samtidig faldt Brian Pedersens tempo igen, så Carsten igen øgede føringen.
De sidste 5 km gav Carsten det sidste han havde i sig. Han var på vej mod sin store triumf som vinder af Frederecia Ultramarathon, følelserne væltede op i ham og tårerne pressede sig forståeligt på de sidste km. Løbet havde været perfekt for ham, uden problemer overhovedet, med en blanding af blæst og sol og et par kraftige byger. Carsten løb sidste runde på 29 minutter og 34 sekunder og kunne herefter udråbes som vinder af løbet i den fantastiske tid: 9 timer, 25 minutter og 37 sekunder.

4 løbere udgik

4 løbere udgik undervejs, så kun 8 løbere gennemførte de 100 km, som svarer til at løbe fra Grenaa til Viborg.
Førstepladsen udløste en flot medalje, T-shirt samt et par nye løbesko, som Carsten fremover kan trykke flade på vej mod nye mål. Det er stensikkert ikke det sidste, vi har hørt til Carsten Eriksen, som jeg ikke er bange for at kalde et stort talent. Efter et par års mere eller mindre løbepause, startede han atter med at løbe i december og 6 måneder efter står han nu som vinder af sit første 100 km løb. En bedrift, der giver respekt rundt omkring blandt ultraløbere i Danmark.
Det var en både stolt og glad Carsten Eriksen, der lørdag aften kom hjem for at modtage lykønskninger fra sin kone Bettina og deres 2 børn.
Det var så en »lille« løbeberetning frem mod Grenaa Marathon den 16. august. Godt nok en meget længere distance, men alligevel en beretning som viser, at det meste kan lade sig gøre, hvis man har viljen. Det er værd at huske.
Næste uge kommer der nyt om træningen på de 3 distancer frem mod Grenaa Marathon. Desuden har Keld Baskjær lavet et fin beretning om hans deltagelse i et marathon på Grønland.

Kilde: Grenaa Bladet

sof