Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Djurs Badminton og JM

Djurs Badmintons første deltagelse ved de Jyske Mesterskaber for hold udviklede sig til en gyser.

Som pulje- og kredsvinder havde U 13-B holdet, sammen med Esbjerg, Kolding, Brønderslev, AB-Århus og GUG-Ålborg, kvalificeret sig til mesterskaberne i Hammel lørdag den 12. april. Efter en lidt nervøs start imod Esbjerg, fik Djurs B. efterhånden styr på modstanderne, og vandt sikkert 6-2. Dermed havde holdet en rigtig god mulighed for at komme i finalen, hvis de kunne opnå 4-4 imod Brønderslev. De senere guldvindere var imidlertid rigtig meget målrettet, og Djurs B. måtte desværre se sig slået 5-3. At holdets tre dygtige herresingler, alle tabte (for første gang i sæsonen) siger noget om modstandernes kvaliteter.
Med denne skuffelse og måske en lidt for lang pause, så det ud som om, at spillerne mistede lidt af koncentrationen. Alligevel lykkedes det at spille 4-4 med GUG. Med dette resultat, skulle kampen om bronzemedaljerne afgøres med flest vundne sæt, og her havde GUG et mere end Djurs Badminton, som dermed måtte tage til takke med den mest trælse slutplacering som nummer fire.
Så tæt på det helt store konstaterede spillere, forældre og ledere fra Djurs B., at med fjerdepladsen har det alligevel været en flot sæson, og at samarbejde gør det muligt at være med, hvor det er rigtig spændende.
Spillerne var: Mikkel Busk, Louise Pedersen, Thorsager-Rønde IF, Aske D. Knudsen, Nicklas Schuster, Miriam B. Sørensen, Hornslet IF, Mathias M. Baskjær, Grenaa Badminton Klub. Desuden har følgende bidraget til det fine resultat: Casper Godrim, Cecilie Helbo, Niels Kromann, TRIF, Rasmus Henriksen og Lucas Thorup, GBK. Holdsponsor: Ålsrode Smede & Maskinfabrik, Grenaa.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam