Tak til
 






  
27/11 2006

Håndbold – 3. division damer: Odder GF – Grenaa IF 25-24 (10-14)

Det var en meget bitter pille, der skulle sluges, da GIF Håndbolds 3. divisions damer torsdag aften i sidste uge var i Odder for at spille sæsonens 8. turneringskamp.

Håndbold – 3. division damer: Odder GF – Grenaa IF 25-24 (10-14)

Det var en meget bitter pille, der skulle sluges, da GIF Håndbolds 3. divisions damer torsdag aften i sidste uge var i Odder for at spille sæsonens 8. turneringskamp.

Hjemmeholdet scorede sejrsmålet til 25-24 blot 2 sekunder før tid. GIF havde været foran stort set hele kampen, og vandt 1. halvleg med 14-10. Odder GF er imidlertid et stærkt angrebshold, og de fik hevet sig tilbage i kampen, omend det var GIF’ernes egen skyld, at de ikke fik hevet mindst 1 point ud af kampen.

– Halvandet minut før tid er vi foran med to mål, og har i den resterende tid tre 100% chancer, hvor vi er fuldstændig alene med deres keeper, men brænder på det skammeligste alle tre gange. Og det var fandme synd for pigerme, for de spillede virkelig en god kamp mod et godt hjemmehold, der havde 200 tilskuere i ryggen. Specielt vores 1. halvleg var eminent god. Der spillede vi virkelig op til vores allerbedste - udnyttede vores chancer næsten 100%, samtidig med, at forsvaret gjorde det rigtig godt, siger GIF-træner Erik Flak Jørgensen, og fortsætter:

– I 2. halvleg fik Odder bedre fat, men selv om de kommer op på uafgjort flere gange, så rykker vi fra dem med et par mål hver gang - helt frem til de sidste to minutter af kampen, som det gør ondt langt ind i sjælen at tale om, siger GIF-træneren, der roser Annette Firgaard for en rigtig stærk kamp. Ligeså ynglinge-spilleren Henriette Hansen, der spillede sin anden seniorkamp og scorede 3 mål. Den stærke hold-præstation skal også ses i lyset af, at playmakeren Nicole Sørensen måtte blive hjemme i Grenaa med en skade.

Holdets næste opgave er på udebane mod topholdet Viby, der har den tidligere SK Århus målvogter Lene Aggerholm på holdet. Det er på søndag den 3. december. Viby har som det eneste i rækken vundet alle deres kampe indtil videre, og det må betegnes som noget nær en umulig opgave for GIF-holdet at hente point ud af den kamp.

– Vi vil selvfølge gøre hvad vi kan for at drille dem, men det bliver uhyggeligt svært at gøre noget ved dem, siger Erik Flak Jørgensen, hvis hold inden den forgangne weekends kampe stadig lå på rækkens 3. plads med 10 point for 8 kampe. CIF Århus er dog sandsynligvis rykket forbi med en sejr ude over Brabrand, og Stilling/Skanderborg måske ligeså, omend de stod med en noget sværere kamp hjemme mod Hornbæk.

GIF’s målscorere mod Odder GF: Sabine Knold (6), Karina Skaarup (5), Annette Firgaard (3), Henriette Hansen (3), Ina Outzen (2), Birthe Jensen (2), Britta Wied (2) og Mai Mandrup (1).


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam