Tak til
 






  
05/05 2023

Prins Vat kommer til Ørum



Nu er det igen ved at være på de tider, hvor sæsonen starter for den mangeårige tradition, Børnekultursamvirket har, med at præsentere egnens børn for børneteater af meget høj kvalitet. Den første forestilling bliver på søndag i Ørum, og det fortæller Lars Jørn Larsen fra Samvirket om i dag.



””Prins Vat”
børneteater i Ørum Forsamlingshus

Søndag den 12. oktober byder Børnekultursamvirket igen på første klasses børneteater i Ørum Forsamlingshus. Denne gang har samvirket lavet en aftale med teatergruppen ”Mariehønen” fra Randers, som vil spille forestillingen: ”Prins Vat”.
Forestillingen handler om prinsen, hvis forældre – altså kongen og dronningen – holdt så meget af ham. Hver dag, når kongen gik på arbejde (det gør konger nemlig!), sagde han altid: ”Pas godt på tronarvingen”, og det gjorde dronningen. Hun lod slottet beklæde med stoffer og tunge gardiner, og gulvene blev dækket med tykke, bløde tæpper. Prins Vat måtte endelig ikke komme noget til.
Ud kom han aldrig, kun på sin fødselsdag, når han på balkonen modtog folkets hyldest.
Så en dag skete det…..prinsen kom for langt frem og faldt ud over gelænderet, ned på slotspladsens hårde brosten. Men han slog sig ikke, han var blevet til vat!

Herfra starter et fortættet eventyr om at finde de sande værdier og om at kunne se ud over sin egen næsetip og være en del af fællesskabet.
Forestillingen er beregnet for 4-10 årige børn og deres voksne.
Det er gratis at se forestillingen, men man skal huske at hente eller bestille billetter på Ørum Bibliotek på forhånd. Billetter kan bestilles fra den 6. oktober.”
Indsendt på vegne af Børnekultursamvirket i Nørre Djurs af Lars Jørn Larsen, Ørum Bibliotek

Kilde:

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam