Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Om regeringens dobbeltmoral

Det går næsten ikke en dag, uden vi falder over en bandbulle mod den siddende regering. En næsten-lokal socialdemokratisk folketingskandidat fra Randers-kanten er særdeles leveringsdygtig, og i dag handler det om, hvad brevskriveren anser for at være regeringens dobbeltmoral på sundhedsområdet:

”Afgiften på cigaretter og spiritus bliver nu sat ned. Regeringen er bekymret over grænsehandelens størrelse og udvikling og føler sig af mange grunde ”presset” til at sætte afgifterne ned. Næsten i samme sekund udtaler regeringen, at den vil gøre noget effektivt mod de unges alt for store forbrug af netop alkohol. Idéen er bl.a. at indføre identifikationspapirer til alle unge, så de handlende kan være sikre på, at de ikke sælger til unge under 16 år.
Det er godt, at man bekymrer sig om ungdommens alkoholvaner, men eksemplerne viser, at der er en nærmest hovedrystende mangel på sammenhæng i regeringens forskellige politikker.
Det er naivt at forestille sig, at man kan flytte grænsehandelen afgørende blot ved at nedsætte afgiften på cigaretter og spiritus. Det eneste, man i virkeligheden opnår, er, at flere (bl.a. unge) får en billigere tilgang til varer, som alle godt véd er usunde, og som skal forbruges med omtanke.
Vi véd eksempelvis, at 13.000 danskere årligt dør på grund af rygning, hvilket svarer til 20% af alle danske dødsfald. Hver anden ryger dør af deres rygning, og rygere lever i gennemsnit otte år kortere end ikke-rygere. Sygdommene hedder oftest rygerlunger, hjerte-kar-sygdomme og ikke mindst en lang række kræftsygdomme. Vi véd imidlertid, at kræftrisikoen falder gradvist hos mennesker, der holder op med at ryge, og efter en årrække når risikoen næsten samme niveau som hos folk, der aldrig har røget, så der er mange gode grunde til at holde op med at ryge. Rygning er så stort et helbreds- og samfundsproblem, at det faktisk ikke længere er en privat sag.
Regeringen sender med sit forslag om at nedsætte afgiften på cigaretter og spiritus et klart – men desværre også tvetydigt – sundhedspolitisk signal. På sygehusene arbejdes der hårdt på at nedbringe ventelisterne til en lang række alvorlige sygdomme. Vi véd, at denne indsats koster ikke blot voldsomme anstrengelser af plejepersonalet, og at den også belaster de amtslige budgetter betydeligt.
Hvor havde det været forfriskende, hvis regeringens skatte- og afgiftspolitik havde støttet op omkring et bredt ønske om at styrke danskernes sundhed. Det handler jo sådan set bare om lidt mere fokus på kost, det handler om at satse på motion, og så handler det om effektiv holdningsbearbejdelse af børn og unges holdninger til spiritus og cigaretter. Det handler altså i sidste ende om at have en holdning og ikke mindst at turde stå ved den.
Regeringen har gjort sig tanker og overvejelser om både sundhed samt skatter og afgifter. Desværre er der hverken sundhed eller sammenhæng i regeringens politik.”
Skrevet af socialdemokratisk folketingskandidat Lars Bang fra Spentrup i Randers Amtsavis torsdag d. 2. oktober

Kilde:

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam