Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Nej til body-guards

Attentatet på den svenske udenrigsminister forleden satte nogle tanker i gang hos en SF`er fra Grenå om ikke at lade sig gribe af panik og begynde at indføre personlig opdækning af vore politikere. Han skriver:

”Et hold russiske studenter mødte en dansk politiker for et par år siden. Erindringen herom løb igennem hovedet på mig efter drabet på Anna Lindh. Studenterne fra universitetet i St. Petersborg var Grenå Gymnasiums gæster.
Mødet var om politik i Danmark med Jan Petersen, MF (S). Jeg syntes selv dengang, at det forløb ”almindeligt godt”. Men gæsterne fandt det helt ualmindeligt godt, noget af det bedste i Grenå-ugens program.

At møde en politiker gjorde kæmpeindtryk på dem. Ingen distance, men direkte kontakt og dialog. Nogle af dem så endda Jan Petersen i en butik bagefter!

Ingen af dem havde nogensinde været i samme rum som en russisk politiker. Heller ikke lærerne havde nogensinde mødt en politiker fra deres egen by eller land. Jeg vil ikke fremhæve Jan Petersen; gæsterne kunne have mødt Else Winther Andersen (V) eller Morten Homann (SF) eller en anden MF`er. I så fald også med uformelle rammer og direkte kontakt, men nok andre politiske synspunkter.
Sagens kerne er, at et møde mellem borgere og politikere hér i Norden opleves som noget almindeligt. Om ikke hverdagsagtigt, så i hvert fald noget, enhver skoleelev prøver, og vi alle kan komme til en gang imellem – eller ofte, hvis det er dét, vi vil. Det er af utrolig stor betydning. Og når masser af sørgende svenskere – kendte og ukendte – siger, at man skal kæmpe for dét, Anna Lindh stod for, så betyder det: for, at der fortsat skal være den nære adgang mellem politiker og borger. Man kan ikke forhindre sådan et meningsløstdrab på en politiker og mor.


Man kan og skal i et vist omfang og i visse situationer beskytte toppolitikerne. Men hvis de skal bevogtes døgnet rundt, så mister de kontakten med befolkningen. Derfor var det ikke godt at høre den danske statsminister i TV-avisen sige, at det må helt være politiets afgørelse, i hvilken grad der skal overvåges. Dén magt bør han ikke flytte til politiet.

Det er selvfølgelig politikerne, der skal afgøre det. De skal så have politiets vurderinger at trække på.
Anna Lindhs liv skal tælle mere end hendes død. Derfor skal vi støtte politikere, som insisterer på den direkte kontakt med folk og på en almindelig hverdag blandt os andre. Uanset, at der nu to gange er dræbt en prægtig politiker i et land, der ligner Danmark særdeles meget.”

Skrevet af Mads Nikolajsen fra SF-Grenå i Djurslands Posten d. 23. september

Kilde:

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam