Tak til
 






  
27/09 2018

Filmen The Square vises i Hr. Sørens Hus i Vejlby ved Grenaa torsdag d. 27/9 kl. 19

Filmen "The Square" handler om Christian, der er kunstnerisk leder af et museum i Stockholm. Mens han gør klar til åbningen af museets næste installationsprojekt, The Square, udsættes den succesfulde kurator for tricktyveri på åben gade. Hændelsen får ham til at tage sagen i egen hånd, og sammen med sin assistent opsporer han gerningsmandens lejlighedskompleks. Hvad der herefter følger, er en serie af mindre heldige beslutninger, mødet med en aparte journalist og lanceringen af en PR-kampagne, der får lige rigeligt med opmærksomhed. "The Square" mestrer den svære balance både at være humoristisk og underholdende og samtidig udfordrende på et kunstnerisk plan. Denne stil har filmens svenske instruktør medbragt fra bl.a. sin succesfulde "Force Majeure", der også behandlede det moderne menneskes moralske luner, men "The Square" kan også sammenlignes med det Oscar-vindende, italienske mesterværk Den store skønhed. Filmen modtog Guldpalmen i Cannes, hvilket ikke er sket for en svensker siden 1951, hvor Alf Sjöberg kunne tage sin anden hovedpris med fra den sydfranske filmfestival. Danske Claes Bang spiller hovedrollen som Christian, og filmen anses allerede nu som lidt af et gennembrud for den 50-årige skuespiller.


The Square.
Det er hér dét sker:
Vejlby Kirke
Søren Quists Vej 28
8500 Grenaa

Kilde: Vejlby Kirke.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam