Tak til
 








  
18/06 2017

Bidt af blomster. Tag på guidet tur i Ringelmose Skov på De Vilde Blomsters Dag søndag d. 18/6 kl. 13-15.30

På en guidet rundtur i Kalø Gods ældgamle Ringelmose Skov kan du få et kig ind de vilde blomsters sære, smukke og spiselige verden - med kendetegn og gode historier om almindelige arter som Skovsyre og Skovmærke og sjældne som Tandrod og Druemunke. Dansk Botanisk Forening byder sammen med Nationalpark Mols Bjerge velkommen til De Vilde Blomsters Dag i Norden 2017, for 31. gang i træk. Det er gratis at deltage.


Ringelmose Skov.
Denne tur viser især skovblomster i den gamle Kalø Gods-skov, Ringelmose Skov. Men der er 56 ture i hele Danmark, hvor kyndige turledere tilbyder botaniske oplevelser og viden om vilde blomster. I hele Norden forventes 10.000 personer at nå ud og se på Nordens vilde flora.

På turen kan du lære lidt om planternes kendetegn og navne. Vi ser på nogle ganske almindelige planter, der fx. er pionerer, som er planter der kommer først på blottet jord. Ved kirken blev parkeringsarealet udvidet for to år siden. Vi vil se om pionererne stadig klarer sig der fx. Klinte der var der i 2015. Klinten var førhen et besværlig ukrudt i kornmarker (vi kender udtrykket "at skille klinten fra kornet"). Nu er den sjælden.

I den frodige bøgeskov leder vi efter typiske skovplanter, som Skovmærke, Skov-Hullæbe, Stor Fladstjerne og forskellige skovgræsser, men også den sjældne Tandrod. Har Dansk Arum mon feber den 18. juni ? Under blomstringen stiger temperaturen nogle grader i denne plante. Langs vejene i skoven sår Springbalsamin sig selv. Tør du blive bidt i fingeren af en balsamin ? - Små rindende skovbække og stille vand i Ringelmose Sø er igen andre voksesteder med andre planter.

Vi kommer også forbi Tobias Kilde, som er en gammel helligkilde, der forsyner Ringelmose Sø med vand. Har man en øjensygdom skulle denne kilde være specielt virksom.

Turen varer fra kl. 13.00 til 15.30, og er 2 - 3 km på gode grusveje med et par afstikkere ind i skoven.

Husk fornuftig påklædning til vejret og sko til fugtig bund. Gerne vædske og en snack. Medbring evt. en flora, lup og kamera.

Arrangør:
Nationalpark Mols Bjerge
Jagtslottet
Grenaavej 12
8410 Rønde
www.nationalparkmolsbjerge.dk

Man mødes hér kl. 13.00:
Bregnet Kirke (hvor parkering er mulig)
Ringelmose Skov
Kirkebakken
Bregnet pr.
8410 Rønde

Kilde: Nationalpark Mols Bjerge.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam