Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Livsstilsmesse på Rosenholm Slot fra fredag d. 26/5 til søndag d. 28/5 kl. 10-16

NYHED Som noget helt nyt i år vil der være et stort legeområde til børnene, hvor Randers Legeland sørger for at de rigtig kan hygge sig med hoppeborg, trampoliner, Waterball og meget meget mere. Alt imens børnene bliver underholdt, vil der være et livsstilsmekka som venter på at blive oplevet af de voksne, hvor der vil være over 130 udstillere, som alle er klar til byde velkommen ind i deres verden. Udstillerne vil være at finde på Slottet, Slotskælderen, Slotsgården, Hestestalden, 2 store telte samt rundt i den store slotspark.


Børnene skal have det sjovt.
De mange udstillere vil bl.a. byde på:

Slottet:
Nyd de smukke gobeliner i de storslåede sale, alt imens du går på opdagelse blandt udstillerne med lækre luksus produkter med alt lige fra plankeborde, indretning, gastronomi, design, til smykker m.m.. Desuden vil slotskælderen boome med unikke malerier, kunst m.m.

Alt til Bolig & Have:
Her vil man kunne søge inspiration til at bygge nyt eller renovere huset, samt inspiration til indretning med designklassikere, produkter til haven m.m.

Planter & Blomster:
Oplev mange unikke orkideer i Slotskælderen ved Orkideklubben Fyn, og find nye og spændende blomster til haven og hjemmet.

Gastronomi & Bespisning:
Smag på italienske, franske og nordiske specialiteter og nyd friskbrygget økologiske kaffe, lækre øl og vine. Derudover kan man også få stillet sin appetit for kager, sandwiches og andre lækkerier i vores gourmet telte.

Mode:
Find ud af hvad den kommende sæson har at byde på med alt indenfor beklædning, accessories, fodtøj og meget meget mere til både mænd og kvinder.

Motor:
Gå på opdagelse blandt de nyeste modeller fra bl.a. Audi Aarhus og Tesla.

Betaling med Dankort:
Det er muligt at hæve kontanter og betale med dankort ved indgangen.
Bemærk at ikke alle udstillere tager dankort på standene, derfor er det en god idé at have kontanter med hjemmefra.

Det er hér dét sker:
Rosenholm Slot
Rosenholmvej 119
8543 Hornslet
Tlf.: 86994010
www.rosenholm.dk

Kilde: Rosenholm Slot.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam