Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Visens Skibs sommertogt 2016 i Ebeltoft Skudehavn fredag d. 1/7 kl. 20

Visens Skib byder som altid på god musikalsk underholdning med sin glade besætning af pirater udi sang og musik. Humor og nærvær er i højsædet ved Visens Skibs koncerter, som krydres med gøgl, muntre skrøner og mulighed for at synge, gynge og fjase med. Siden Niels Skouby og Leni Petersen i 2000 søsatte den første koncertturné, er Visens Skibs årlige sommerturné blevet en stadig mere kendt tradition. Interessen har været støt stigende gennem alle årene, de har været på farten, og er altid afhængig af den enkelte havns opland og det strålende danske sommervejr, men i 2012 nåede de i Norsminde Havn deres foreløbige rekord på ca. 750 veloplagte publikummer. - Der er fri entré.


Banner på det gode skib SY Ellinor af Ebeltoft.
Også i 2016 er de på sommerturné og det med hele 30 gratis koncerter på forskellige havne i de indre danske farvande - og enten får de igen lidt sponsorstøtte fra velvillige fonde / foreninger / privatpersoner, eller også tømmer de skibskassen til sidste øre og må fremover nøjes med at underholde som musikalske landkrabber.

Visens Skib er både en forening og det patenterede varemærke for et underholdende kulturpolitisk fremstød i form af en sommerturné med gratis koncerter af høj kvalitet, som foregår på forskellige havne i de indre danske farvande. Visens Skibs koncerter har til formål at fremme kærligheden til og brugen af vores fælles danske og folkelige vise- og sangskat.

God sangpoesi på dansk; folkelige tekster med kraft og indhold i, der fremføres med engagement og holdning, forsvinder mere og mere fra kulturevents og fra mediernes programflader til fordel for indholdsløs masseproduceret engelsksproget pop og rock. Hermed forsvinder incitamentet for de mere talentfulde sangskrivere til at bruge vores eget sprog - og det er nu en gang mest autentisk at udtrykke sig på det sprog, man tænker og drømmer på.

Besætningen på Visens Skib sejler derfor hver dag under sommerturnéen til en ny havn for at underholde gratis med danske sange og viser som en protestaktion mod mediernes mangel på kulturpolitisk ansvar for den gode dansksprogede sangpoesi og de optrædende indgår hæmningsløst i svingende modspil og samspil med hinanden og ikke mindst med publikum.

Niels Skouby alias Kaptain Høiben, som ejer SY Ellinor af Ebeltoft alias Visens Skib, har taget initiativ til den sejlende viseturné, som er det morsomst tænkelige og samtidig mest overbevisende kulturpolitiske fremstød for god dansksproget sangpoesi. Båden stilles gratis til rådighed af Niels og ingen af de vekslende dygtige amatører, semiprofessionelle eller professionelle solister ombord profiterer af koncerterne.

Det er hér dét sker:
Ebeltoft Skudehavn
Skudehavnen 61
8400 Ebeltoft
Tlf: 86343008
www.ebeltoftskudehavn.dk

Kilde: Visens Skib.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam