Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

"The Sounds of Art" - International Musik og Kunst Udstilling i Danmark

Nye ideer og visioner gøres til virkelighed for international kunst og musk under samme tag.


Kurt Lykke Lindved

Mona Youssef, Canada

Eksempel på billeder malet af Mona Youssef
Den 19 21 juni 2009 arrangerer The Sounds of Art live musik og kunstudstilling i FORUM, Copenhagen med deltagelse af repræsentanter fra 41 nationer.
Bag The Sounds of Art står Angela Nilsson, Hamburg og Kurt Lykke Lindved, Randers der begge er ledere af en international gruppe professionelle kunstnere, musikere, sangere, skuespillere, forfattere, grafikere, dansere, journalister og agenturer. Gruppen har navnet European Art, Culture and Music Gateway der i dag rummer mere end 4.000 medlemmer fra hele verden hovedparten fra de europæiske lande.

Arrangementet i FORUM Copenhagen vil i tre dage rumme kunstudstilling af malerier, fotos, skulpturer, grafik, digital kunst, tegninger, illustrationer og træ arbejde. Samtidig krydres udstillingen med musikalske indslag og dans fra flere nationer, der blandt andet byder på optræden fra Italien, Tyskland, Østrig, Frankrig, Danmark, Uganda og Indien.

Ideen til dette arrangement blev til efter flere mindre arrangementer i Europa samt det faktum at Europa Kommissionen på sigt vil støtte kulturelle tiltag af international karakter på tværs af landegrænserne. Det er i øvrigt første gang et arrangement afholdes af denne art og såfremt det skulle vise sig at være bæredygtigt, vil lignende udstillinger blive afholdt en gang om året i forskellige europæiske lande og byer.
Det er ikke en betingelse at være medlem af gruppen European Art, Culture and Music Gateway for at udstille eller optræde med musik, sang eller dans. Vi har således mange udenfor gruppen der har vist stor interesse for arrangementet og tilmeldt som aktive udstillere.
Der vi i løbet af året 2009 blive arrangeret mindre events, koncerter, udstillinger og foredrag i Europa med udgangspunkt i gruppens aktive medlemmer og der er her tale om arrangementer af enten privat eller offentlig karakter. Samtlige arrangementer vil blive markedsført under navnet The Sounds of Art hvad enten der er tale om regionale eller internationale events. I løbet af året 2009 vil gruppen European Art, Culture and Music Gateway formentlig blive omdannet til en organisation, idet dette er en betingelse for at opnå tilskudsordninger fra den Europæiske Union.

Yderligere oplysninger i forbindelse med ovennævnte kan ske ved henvendelse til:
Kurt Lykke Lindved
Løvenholmvej 4 D
8900 Randers
Tlf.: +45 86 43 48 96
www.kurtlindved.dk

Kilde: Kurt Lykke Lindved

Kurt Lykke Lindved


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam