Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

40 års jubilæum

Finn Andersen kan fejre sit 40 års jubilæum hos SCA Packaging Denmark tirsdag den 27. juni 2008.


Finn Andersen startede på virksomhedens papmaskine, hvor han var beskæftiget ved maskinens fratagning. Efter nogle år blev der investeret i endnu en papmaskine, hvorefter Finn Andersen begyndte at køre klemmetruck, for at forsyne de nu to papmaskiner med papirruller, samtidig fungerede han som afløser for operatørerne på papmaskinerne. Dette arbejdede Finn med indtil 2003, hvorefter han blev overflyttet til varemodtagelsen, hvor han er i dag.
Alle årene har Finn Andersen været kendt som en meget stabil, omgængelig, pligtopfyldt og særdeles loyal medarbejder, som er meget vellidt og afholdt blandt sine kolleger såvel som af ledelsen. Endvidere har Finn Andersen oparbejdet en stor viden igennem årene, som virksomheden og kollegaer i dag drager stor nytte af.
Fritiden bruges blandt andet på familien, haven og skydning. Skydningen, som der bliver brugt en del tid på, foregår i Balle Skytteforening.
Fra SCA Packaging ønsker man Finn Andersen et stort tillykke med jubilæet. Jubilæet fejres med reception hos SCA Packaging Denmark, Åstrupvej 30, 8500 Grenaa, fredag den 27. juni 2008 kl. 10.00 - 11.30, hvor alle, der måtte ønske det, kan medvirke til at give jubilaren en festlig dag.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam