Tak til
 






  
07/10 2014

Fra god idé til vellykket event – foredrag om eventhåndtering

Tirsdag d. 21. oktober kan man på Ebeltoft Bibliotek møde en den innovative idé-, projekt- og eventmager, Jonas ”Pindhund” Hallberg, som deler ud af sine erfaringer og fortæller om eventhåndtering.

Hvordan gør jeg min gode idé til virkelighed? Kan idéen bære, og er der overhovedet nogen, der vil interessere sig for den? En vellykket event kræver et godt forarbejde, og er ikke noget, man bare lige fyrer af.

Det kan Jonas ”Pindhund” Hallberg skrive under på. Han har en baggrund som Kreativ Chef på Smukfest og driver i dag sin egen virksomhed, Ikke en Pind, der udvikler og producere unikke installationer for virksomheder, der har brug for at kommunikere budskaber på en utraditionel facon. Bl.a. har han været med til at udvikle store øldåser til overnatning, ”Can Sleep”, en horisontal vindmølle for Vestas og en by af Arla mælkekasser.

Ved sit foredrag på Ebeltoft Bibliotek fortæller han om idéudvikling, udfordringer, faldgruber, effektiv brug af netværk og om hele den praktiske proces med planlægning, afvikling, oprydning og evaluering – alt sammen noget, der kræves, hvis man vil skabe en vellykket event. For den gode idé er ikke nok. Der skal godt arbejde til både før, under og efter, at en event føres ud i livet.

Idéen til foredraget kommer fra de unge i Rampen i Ebeltoft, der er et godt eksempel på de mange gode idéer og initiativer, som blomstrer i Syddjurs. Men foredraget henvender sig til alle, der gerne vil skabe sjove, skæve, anderledes og spændende events. Så kom og lad dig inspirer til også at føre dine idéer ud i livet!

---
Ebeltoft Bibliotek
Tirsdag d. 21. oktober kl. 19.30
Entré: 45 kr.
Billetter: Ebeltoft Bibliotek

Kilde: Syddjurs Bibliotek

Lisbeth Larsen


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam