Tak til
 






  
14/05 2014

Mig og mit kæledyr

Er du vild med dyr? Alle dyreglade børn inviteres til en dag om og med dyr på Rønde Bibliotek lørdag den 24. maj.

I januar kunne man på Ebeltoft Bibliotek opleve en herlig masse kæledyr, da der var kæledyrsdag for alle dyreglade børn og deres familie. Nu gentages arrangementet på Rønde Bibliotek, hvor veterinærsygeplejerske Iben Gyrup Møller kommer forbi i selskab med flere af hendes egne kæledyr: katte, hunde, en kanin og en chinchilla.

Til daglig arbejdet Iben Gyrup Møller på Thorsager Dyreklinik, og hun elsker dyr. Derhjemme har hun ud over hunde, katte, kaniner, hamstere og chinchillaer også store dyr som heste og hængebugsvin.

Lørdag den 24. maj besøger hun Ebeltoft Bibliotek, hvor hun vil fortælle om de kæledyr, som hun har med. Hun fortæller også om foder, pelspleje, negleklip, tænder og adfærd.

Alle børn er velkomne til at tage deres kæledyr med, og Iben Gyrup Møller svarer gerne på spørgsmål om alt fra pasningen af dyrene, til hvorfor ens kæledyr ikke vil opføre sig, som man gerne vil have dem til. Man kan også få klippet negle på sin kanin eller marsvin.

Man må også gerne komme uden et kæledyr, og man er naturligvis også velkommen til at tage sine forældre eller søskende med.

----

Rønde Bibliotek
Lørdag d. 24. maj kl. 11
Entré: 25 kr. pr. familie

Kilde: Syddjurs Bibliotek

Lisbeth Larsen


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam