Tak til
 






  
24/03 2014

Nak & Æd - Mød Jørgen Skouboe på Hornslet Bibliotek

Jørgen Skouboe har i mange år inspireret og underholdt tusindvis tv-seere med sine anderledes naturprogrammer. Den 8. april kan man møde ham på Hornslet Bibliotek til et spændende foredrag om arbejdet med naturstoffet på tv og ikke mindst om ”Nak & Æd”.

Smager en husmår godt? Og hvorfor hedder en af tidens mest populære naturprogrammer i tv ”Nak & Æd”? Det kan man få svar på ved Jørgen Skouboes foredrag på Hornslet Bibliotek tirsdag den 8. april. Her vil han tage os med på en tur om bag kameraet og fortælle om, hvordan han arbejder med programmet ”Nak & Æd”, om hans holdninger til jagt og om vildtet han går efter i de nye programmer.

Jørgen Skouboe er både naturmand og tv-mand, og de to ting er i hans tilfælde svære at skille ad. Udover ”Nak & Æd” er han kendt for blandt andet ”Frilandshaven” og utallige andre naturprogrammer på DR2, hvor han med smittende engagement har præsenteret seerne for nye og spændende måder at bruge både haven og naturen på. I alt er det gennem årene blevet til over 100 programmer.

Jørgen Skouboe er født i 1952 i Råsted ved Randers. Lige siden han har kunnet holde en økse i hånden, har han brugt den til alt fra træfældning til hovedkapning af hønsene i baghaven. I 1977 kom han til DR, hvor han gennem mange år arbejdede sammen med blandt andre Poul Thomsen, og også udviklede programmet ”To fag frem” og lavede programmer om pileflet, fordi han er fascineret af godt håndværk.

Ved foredraget i Hornslet vil Jørgen Skouboe fortælle om, hvordan han får inspiration til at arbejde kreativt med naturstoffet på tv – ikke mindst om ”Nak og Æd”. Som et lille kuriosum vil han også fortælle lidt om, hvor sjovt og nemt det er at holde bier, som både er til gavn biotopen og den søde tand, for Jørgen Skouboe er nemlig også biavler – og han lover det ikke bliver kedeligt!

----

Hornslet Bibliotek
Tirsdag d. 8. april kl. 19
Entré: 100 kr.
Billetter: Hornslet Bibliotek (tlf. 87535670)

Kilde: Syddjurs Bibliotek

Lisbeth Larsen


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam