Tak til
 






  
05/03 2014

Rytmetrolderier på Rønde Bibliotek

Onsdag den 19. marts vil energibundtet og rytmetrolden Ann Nørgaard lave rytmer, sang og sjov med de 0-6 årige på Rønde Bibliotek.

Tasken er pakket med hulahopringe, rytmeæg, ærteposer og andre skægge ting, når Ann Nørgaard besøger Rønde Bibliotek t til en times musik, rytmer og sjov for børn i alderen 0-6 år. ”Sammen skal vi danse, skrige, skråle, vrikke, trille, lege, bevæge os og have det sjovt”, fortæller hun.

Ann Nørgaard bor på Samsø, er uddannet pædagog og efteruddannet i musik, drama og bevægelse. Hun laver masser af musik for og med børn og komponerer også sin egen musik. Hun vil derfor også bruge sin egen cd, ”Rytmetrolderier”, når hun sætter gang i kludene på Rønde Bibliotek.

Alle kan være med, når der er rytmetrolderier i Rønde – også de medfølgende voksne, der også kan få masser af inspiration til at lave musik med børnene derhjemme.

---
Rønde Bibliotek
Onsdag d. 19. marts kl. 10
Entré: 25 kr.
Billetter: Rønde Bibliotek (tlf. 87535160)

Kilde: Syddjurs Bibliotek

Lisbeth Larsen


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam