Foredrag om AMD og andre almindelige øjensygdomme på Hornslet Bibliotek den 16/8 kl. 10.30-12
Der var stort fremmøde, da der i maj måned på Ebeltoft Bibliotek var foredrag om AMD og andre øjensygdomme, der ofte rammer folk i den modne alder. Nu kommer foredraget også til Hornslet Bibliotek.
Foredraget drejer sig om udbredte øjensygdomme blandt folk i den modne alder. Hør om sygdommene, hvordan de håndteres og om nyttige hjælpemidler.
Hvordan sikrer vi os mod øjensygedomme. |
Hver 10. dansker over 60 år rammes af øjensygdommen AMD. Øjensygeplejerske Bodil D´Amore fortæller om denne øjensygdom - også kendt som "forkalkning på nethinden" og "alderspletter". Det er en forholdsvis alvorlig sygdom, og det er meget vigtigt, at den opdages i tide, så den kan bremses. Hun vil også komme lidt ind på andre almindelige øjensygdomme så som grå stær, grøn stær og diabetes, og hun vil fortælle om hjælpemidler, der gør hverdagen nemmere, når synet forringes.
Arrangementet varer ca. 1 ½ time, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Billetter:
Der er gratis entré. Billetter kan afhentes på forhånd på Hornslet Bibliotek eller reserveres på tlf. 87535670.
Det er hér dét sker:
Hornslet Bibliotek
Tingvej 35
8543 Hornslet
Tlf: 87535670
http://bibliotek.syddjurs.dk
Kilde: Syddjurs Bibliotek.
Lisbeth Larsen